Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Matematik på spil

Fyldigt hæfte udgivet af matematiklærerforeningen i forbindelse med årets "Matematikkens Dag", som i 2012 har matematik og spil som tema. Hæftet er fyldt med ideer til undervisningen på alle alderstrin.

Frode Elkjær Jakobsen
Start debatten
15. november 2012, kl. 09:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For fjerde gang arrangerer Danmarks Matematiklærerforening igen i år ”Matematikkens Dag” som en særlig dag for sit fagområde. Årets tema er ”matematik og spil” som matematiklærerforeningens bidrag til ”debatten om det sjove, det morsomme, det matematikudviklende, når vi bruger spil i dagens matematikundervisning”, sådan som foreningen selv formulerer det.

Titel: Matematik på spil

ISBN: 9788792637154

Pris: 743,75

Sider: 128

Forlag: Forlaget Matematik

Hvad er spil, og hvordan kan spil indgå i undervisningen? Et godt spørgsmål både for matematiklæreren og for lærere i almindelighed. Når formuleringen ændres til ”matematik på spil”, kan der tænkes andre vinkler ind over begreberne. Hvordan kan udtryk som chance, risiko og tilfældighed forstås? Hvordan bliver man i stand til at kunne forstå og handle kvalificeret i situationer vedrørende ovenstående?

Det er i sandhed en spændende kombination af fag og virkelighed, som matematiklærerforeningen har valgt til årets tema. Samarbejdet omkring afviklingen af årets temadag er derfor også i år et samarbejde mellem matematiklærerforeningen og ”Center for ludomani”. På dette centers hjemmeside kan man også finde materiale henvendt til Matematikkens Dag og det problematiske i, at spil kan udvikle sig til det, man kender som ludomani.

I forbindelse med årets tema har foreningen udgivet et flot og indholdsrigt hæfte som idemateriale til at arbejde med og få ideer fra. På 128 sider får man henvendt til matematiklærerne en lang række oplæg om spil, forslag til aktiviteter og lærervejledninger til de enkelte eksempler. I afsnittet ”Aktivitetsoplæg”, som fylder tre fjededele af hæftet, finder man underemnerne spil og spilopper, kortspil, terningespil, banko og spil med og brug af pc. Sprængfyldt med forslag til at gå i gang med. På hæftets omslag gives en lang række navne på personer, som har medvirket ved tilblivelsen, som et udtryk for den mangfoldighed, hæftet indeholder.

Man skal være opmærksom på, at nogle af spillene i hæftet kræver adgang til ”Matematikkens univers”, som er matematiklærerforeningens webside, hvor der nu er et scenarie ”Spil for sjov”, som kan bruges i forbindelse med Matematikkens Dag. Alle, som er tilmeldt Matematikkens Dag i 2012, har i fjerde kvartal gratis adgang til denne webside.

Denne anmeldelse skal dog koncentrere sig om hæftet ”Matematik på spil”, som altså rummer mange gode forslag til matematiklæreren, også efter at Matematikkens Dag er løbet af stablen. Hæftet kan derfor gøre stor gavn og glæde i skolens pædagogiske værksted også fremover. På samme måde som med for eksempel ”Matematik over alle grænser”, som måske stadig findes på mange skoler, så kan nærværende hæfte også have sin plads i matematiklærerens planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Kort sagt er det bare om at gå i gang, og hvis man ikke allerede er tilmeldt Matematikkens Dag, så er det med at få det gjort, og ellers kan det godt anbefales at anskaffe sig nærværende hæfte til sin skole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Matematik på spil

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS