Master Class for elever og lærere

"Sjovt og lærerigt". Sådan beskriver Christian Bredgaard Jensen fra 8. klasse på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium de fire dage, hvor han har været på biologiholdet på Master Class 2010. Det er Professionshøjskolen UCC i Hillerød, som arrangerer de fire dages undervisning for 8.-klasse-elever med særlige forudsætninger fra skoler i København og Nordsjælland. Forløbet sluttede i går med en udstilling for lærere, forældre og andre interesserede.

Problemorienteret undervisning

Temaet har været Darwin, og på biologiholdet har de blandt andet arbejdet med evolutionsteorien. Undervisningsformen skiller sig ud fra den undervisning, Christian Bredgaard er vant til.

"Her får eleverne beskrevet et problem, som vi diskuterer, og vi kommer med hypoteser og teorier. Den almindelige undervisning er ofte bygget sådan op, at man læser bøger og løser opgaver", siger han.

For eksempel har eleverne fundet frem til, at insekter trækker vejret gennem små lufthuller langs kanten af skelettet. Det fandt de ud af ved at se på et insekt i et mikroskop, hvor de opdagede hullerne og derefter kom frem til hypotesen om, at de bruges til at få luft igennem. De har diskuteret, hvordan dinosaurer udviklede sig til fugle, fordi de havde behov for dun og fjer blandt andet for at holde varmen.

Darwin i fire fag

Master Class er opdelt i fire fag, og ud over biologi er der også engelsk, hvor eleverne har diskuteret Darwins teorier på engelsk, og matematik, hvor eleverne blandt andet har undersøgt boomerangers rotation. Og i samfundsfag/historie bruger eleverne den sidste dag på at skrive aviser. En af grupperne har valgt at producere en avis, hvor hovedhistorien er et portræt af en overlevende fra en af 2. verdenskrigs udryddelseslejre.

"Det har vi valgt, fordi vi synes det er vigtigt at få frem, når der findes Holocaustbenægtere", siger Iben Tofte-Grevsen fra Heibergskolen på Østerbro i København.

Hun og de andre fra hendes gruppe er enige om, at niveauet har været højere, end i den normale undervisning, og det har de været glade for. De er kommet i dybden med emnerne, de har diskuteret med de andre elever, alle elever er interesserede, de har kunnet stille opfølgende spørgsmål, få detaljerede svar og der har været stille i undervisningssituationerne. Det mener Iben Tofte-Grevsen og hendes gruppekammerater ikke kendetegner undervisningen i deres egne klasser.

"Det er ikke skolens eller lærernes skyld, de har bare ikke mulighed for at undervise på den måde til hverdag", siger hun.

Eleverne er meget forskellige

Marianne Dietz er lærer og konsulent for Center for Undervisningsmidler på UCC, og hun følger samfundsfags/historie-holdet. Hun er sikker på, at eleverne har lært meget på de fire dage. "Undervisningen har været på et abstraktionsniveau på universitetsplan", siger hun.

"Underviserne har givet eleverne lov til at diskutere, og det elsker de virkelig. De vil gerne have udfordringer i undervisningen".

Eleverne kommer fra mange forskellige skoler, og mange kender derfor ikke hinanden i forvejen. Men eleverne har meget hurtigt fundet sig til rette i hinandens selskab, fortæller Marianne Dietz.

"De er meget forskellige, selv om de alle har til fælles, at de er meget begavede. De føler sig trygge her på holdet, og de har virkelig hurtigt connectet med hinanden".

Lærer-kursus om de særligt begavede elever

Den sidste dag på Master Class skiller sig også ud ved, at elevernes lærere er på kursus i at spotte og undervisningsdifferentiere for elever med særlige intellektuelle forudsætninger. Lærerkurset er obligatorisk, hvis man har en eller flere elever på Master Class.

Marianne Enshelm fra Ganløse Skole i Egedal Kommune er en af lærerne på kursus, og hun mener, hun har fået nogle brugbare input i forhold til at spotte elever med særlige forudsætninger.

"Det kan være svært at spotte dem, fordi der ofte er fokus på de svage børn. Holdningen om, at de andre nok skal nok klare sig, lever rigtig godt blandt lærere", siger hun og mener, det er godt at få fokus på en gruppe børn, som har andre udfordringer.

"Det er et emne, som rører sig mere og mere, og hvis man oplever, at en elev har problemer, kunne man overveje, om det måske kan være fordi, eleven er særligt begavet. Elevgruppen er faktisk ret stor".

De særligt begavede børn risikerer ofte at blive misforstået som provokerende eller forstyrrende, mener hun.

Netop den betragtning er også en af lærer og konsulent Jan Andreasens pointer. På lærerkurset holdt han oplæg om det praktiske arbejde i forhold til undervisningen af de særlig godt begavede elever. Han skelner mellem velbegavede elever og særlig godt begavede elever.

"De velbegavede elever ligger i toppen i klassen, de svarer rigtigt på spørgsmål og opgaver, de følger undervisningens tempo og er en drøm for lærerne at undervise. De fåret udbytte ud af undervisningen, men det gør de særlig godt begavede elever ikke. De bliver ikke udfordrede, og de stiller enten ekstra spørgsmål eller de er meget stille, fordi de har fundet ud af, at det ikke er passende at stille uddybende spørgsmål. Det gælder især pigerne", siger Jan Andreasen, som til dagligt underviser på Ordrup Skole i Gentofte Kommune.

Samfundsmodellen fokuserer på de svage

Han bekræfter, at de særlig begavede elever kan være svære at spotte. For det første fordi, vi har en succesfuld samfundsmodel, hvor de brede skuldre bærer mest og tager sig af de svage, og hvor skolen er inkluderende. For det andet fordi lærerne hidtil ikke har vidst, at den elevgruppe fandtes, mener han.

"De er svære at spotte, fordi deres måde at udfordre deres intelligens på kan være så irriterende, at man simpelthen lukker af. De kan have svært ved gruppearbejde og har ofte en kantet personlighed".

Han opfordrer til, at skoler arbejder sammen på tværs om projekter, hvor de særlig godt begavede elever får udfordringer på deres niveau. Men det dur ikke, kun at arrangere særlige tilbud. Elevgruppen skal også udfordres i den daglige undervisning, og det kan lærerne godt i kraft af undervisningsdifferentiering.

"Lærerne behøver ikke lave et helt nyt undervisningsforløb til dem. Man kan køre de samme emner som resten af klassen arbejder med, men så sørge for at øge sværhedsgraden i spørgsmålene til den type elever", siger han.

"Ingen kan arbejde mere end de gør, men det er heller ikke nødvendigt, for alle lærere har de nødvendige redskaber til det".