Manglende lokalaftale kan være årsag til høj stemmeprocent

Deadlinen for lærernes ursafstemning nærmer sig. På søndag klokken 16 lukker muligheden for at være med til at bestemme, om tommelfingeren til det indgåede overenskomstforlig skal vende op eller ned.

70 procent af lærerne har nu på landsplan afgivet deres stemme, og dermed har stemmeprocenten taget endnu et skridt nærmere den rekordhøje stemmeprocent fra 2015, hvor 77,3 procent af lærerne gav deres mening tilkende.

Urafstemning: 62 procent har stemt

Borgmester: Forlig ændrer ikke ved noget i Kalundborg

I går kunne folkeskolen.dk vise en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening om, at overenskomstforliget, allerede før resultatet af urafstemningen foreligger, ser ud til at have positiv betydning i 17 kommuner. Her har kommunerne nemlig kontaktet den lokale lærerkreds for at drøfte muligheden for at indgå en lokal arbejdstidsaftale.

En af de kommuner, hvor lærerkredsen ikke har hørt fra borgmesteren, er Kalundborg. I stedet har meldingen fra borgmester og tidligere formand for KL Martin Damm været, at forliget ikke vil få nogen betydning. Det fortæller formand for Kalundborg Lærerkreds Karen Sørensen.

17 kommuner vil snakke lokal arbejdstid før afstemningsresultatet

"Efter forliget gik Martin Damm ud i medierne og sagde, at han ikke mener, at forliget ændrer ved noget i Kalundborg. Vi har også selv forsøgt at invitere ham til en snak, men det ville han ikke", fortæller hun.

Utilfredshed kan føre til høj stemmeprocent

I Kalundborg har 75,3 procent af lærerne pt afgivet deres stemme. Ifølge Karen Sørensen kan den høje stemmeprocent skyldes en utilfredshed med, at de ikke har en lokalaftale.

"Det kan meget vel være en vigtig grund. Lærere er meget bevidste om deres arbejdsforhold", siger hun og fortæller, at kredsen også altid ved afstemninger udlover en præmie til den skole med den højeste stemmeprocent.

"Og denne her gang har vi også brugt Facebook meget, og jeg skriver også sms'er til tillidsrepræsentanterne", fortæller Karen Sørensen.

Hun understreger, at hun ikke har nogen ide om, hvordan lærerne stemmer i hendes kreds.

"Men min mavefornemmelse er, at vi godt kan få en del nej-stemmer. Vi er en kredsstyrelse, som er enige om at anbefale et ja. For vi mener, at det er den vej, vi skal for at komme videre. Men jeg kan også godt forstå, hvis vores medlemmer stemmer nej, fordi der har i den grad været manglende dialog fra kommunens side om vores arbejdstid".

Kortet er baseret på stemmeprocenterne 1. juni kl 10.54.