Det kan være en barsk omgang at komme igennem de mange juledage, når man lever i en familie, der er anderledes end andre. Derfor har for eksempel børn af forældre, der endnu ikke er gået fra hinanden, behov for særlig opmærksomhed fra deres lærere i denne tid, og her kan en familierådgiver heldigvis hjælpe: »Sørg for at holde i hvert fald to juleaftner – gerne flere – så der indføres et element af konkurrence i helligdagene«, lyder et af de råd, som lærerne kan give videre.
»Selv om det nu er blevet sådan, at mor og far altså er nødt til at leve sammen, bør de være voksne nok til at få det til at ligne en almindelig skilsmissejul så meget som muligt. Ofte kan den dårlige samvittighed for eksempel afhjælpes ved, at forældrene giver hver deres meget dyre gave«. Rådgiveren minder om, at børn, der ikke har oplevet at blive »delt«, også har behov for, at der indføres nye og spændende traditioner i deres liv: »De har jo ikke samme mulighed som skilsmissebørn for at slippe væk til en anden familie dagen efter«.
Mange elevers forældre er ikke skilt – sådan støtter du dem gennem julen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.