Når danske diabetesbørn ikke har en kontaktperson på deres skole, skal de selv sørge for insulinindsprøjtninger og regulere deres blodsukker. Det er urimeligt, mener Diabetesforeningen.
2.250 danske børn lider af type 1-diabetes, og tallet er stødt stigende. En undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen blandt 512 familier med diabetesbørn viser, at kun 17 procent har en kontaktperson på deres skole.
"Vi får enormt mange henvendelser om, at det ikke kører, som det skal. Nogle steder opfatter man sukkersyge som en banalitet, så man nærmest ignorerer problemet", siger formand for Diabetesforeningen, Allan Flyvbjerg, til Folkeskolen.dk.
Han henviser til Folkeskolelovens bekendtgørelse nr. 38, om skolens ansvar for tilsyn med elever i skoletiden.
Drop berøringsangsten
Diabetesforeningens krav er, at alle skolebørn med den kroniske sygdom skal have tilbudt en kontaktperson på skolen.
"Lærerne og pædagogerne skal droppe berøringsangsten og tage opgaven på sig, når de har fået den nødvendige uddannelse", siger Allan Flyvbjerg.
Formand for Skolelederne, Anders Balle, kender til problematikken.
"Det er selvfølgelig problematisk at have at gøre med diabetesbørn, hvis man ikke ved, hvordan man skal reagere", siger han til Folkeskolen.dk.
Men Anders Balle mener ikke, at ansvaret ligger hos skolerne. Først og fremmest er det et resursespørgsmål, der ligger hos sundhedsmyndighederne.
"Vi skal være klar til at uddanne lærere til kontaktpersoner for diabetesbørn. Men vi er nødt til at have det finansieret fra et andet sted end selve skolen", siger han.
Mange diabetesbørn får ikke hjælp fra skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.