Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Lærerstuderende

Magasin for lærerstuderende kæmper for overlevelse

Som den eneste læreruddannelse i Danmark laver de lærerstuderende på Frederiksberg deres eget trykte magasin. Magasinet blev genoplivet med nyt navn i begyndelsen af året, men efter blot to udgivelser ser fremtiden usikker ud.

Selma Bulut er forperson for redaktionen på magasinet Lærerværen for lærerstuderende på læreruddannelsen i København

Foto: Privat
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
1 kommentar
21. november 2023, kl. 19:30
1 kommentar

”Det ser svært ud lige nu”.

Sådan lyder det for forperson for magasinet Lærerværen Selma Bulut.

Siden årsskiftet har Selma Bulut forsøgt at genoplive et magasin produceret af lærerstuderende for lærerstuderende på Københavns Professionshøjskoles (KP) afdeling på Frederiksberg.

To numre er udgivet i år, men hun tvivler på, at der bliver trykt et tredje nummer. Målet var ellers, at der skulle komme fire numre om året. Det seneste nummer blev også udgivet på Bornholm og på Campus Carlsberg.

”Vi har fået penge fra campusrådene, men hvis vi skal have flere penge, har vi fået at vide, at folk fra andre studier også skal kunne skrive i bladet”, siger Selma Bulut, som tvivler på, at det bliver muligt at få penge til at trykke flere magasiner.

Egentlig kan hun godt se gode takter i, at eksempelvis pædagogstuderende kunne være en del af redaktionen. Men hun ser også udfordringer.

”Det er meget svært at rekruttere folk. Det er frivilligt arbejde. Det er ikke kun os, der har det svært med at rekruttere, det er der mange foreninger, der har”, siger hun.

Bladet har eksisteret i lidt mere end fem år. Men på grund af corona har der været en pause på 2,5 år. Selma Bulut tog initiativ til at genoplive magasinet i september sidste år, og fik skabt opmærksomhed nok til at flere lærerstuderende kom med.

"Man får en fornemmelse af, at man kan hjælpe hinanden”

Hun kunne godt tænke sig, at bladet blev udbredt til lærerstuderende i hele landet. Men lige nu er alle, der bidrager til bladet studerende på læreruddannelsen på Nyelandsvej på Frederiksberg. Hun er klar til at byde lærerstuderende fra hele landet velkommen i redaktionen, hvis nogen skulle have lyst til at være med.

”Det giver virkelig god mening, for det bliver en måde at mødes på tværs af årgange. Man får en fornemmelse af, at man kan hjælpe hinanden”, siger hun.

Lærerværen

Lærerværen er et magasin som lærerstuderende på læreruddannelsen på Nyelandsvej på Frederiksberg udgiver. Her kan du læse det seneste nummer.

Selma Bulut peger på, at bladet har skrevet om blandt andet gode råd til praktikken, erfaringer fra udlandsophold med uddannelsen og interview med nu tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann.

”Jeg tror også sagtens, vi kunne have noget om gruppearbejde og om samarbejde mellem pædagoger og lærere. Der er mange muligheder”, siger Selma Bulut.

Lige nu er de fire lærerstuderende i redaktionen – og den ene er studerende i udlandet. Så rent praktisk er det svært at få et blad produceret. Redaktionen mødes en gang om måneden.

”Jeg kunne jo godt tænke mig, at det var hver måned, men det kommer ikke til at ske. Det er en stor opgave at lave et blad”, siger Selma Bulut.

Foreløbig undersøger hun og redaktionen mulighederne for at kunne skabe indhold fra lærerstuderende til lærerstuderende på andre måder end et trykt magasin for at reducere prisen.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Magasin for lærerstuderende kæmper for overlevelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS