Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann er tilfreds med aftalen, som hun mener skaber fleksibilitet om madordningerne.
"I nogle kommuner kan der være institutioner, som begynder allerede til næste år, og andre som venter. Der kan være institutioner, som vælger at lave frokosten i eget køkken og andre, som foretrækker en anden løsning. Vi har lyttet og i høj grad indrettet ordningen, så den tilgodeser den enkelte kommune og den enkelte institution", siger hun til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Flere kommuner har søgt om dispensation fra den tidligere aftale om, at madordningerne skulle træde i kraft fra 2010, og i de seneste uger har der været debat om de planlagte madordninger i institutioner. Blandt andet har en evaluering af et pilotprojekt i Hedensted Kommune vist, at det er svært at levere ordentlig mad til børnene inden for den økonomiske ramme af 300 kroner pr. barn. At kvaliteten af maden i en madordning ikke nødvendigvis er bedre end forældrenes madpakker, og at de sundhedsmæssige effekter af en madordning kan være begrænsede.
Evalueringen er udarbejdet af Videnscenter for Sundhedsfremme ved University Collage Syd. Se evalueringsrapporten via linket til højre.
Madordninger i institutioner kan udskydes et år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.