Madkundskabs udviklinghistorie – fra A til Z og lidt til

I denne bog gennemgås faget madkundskabs udvikling kronologisk fra de første visioner i slutningen af 1800-tallet, hvor Natalie Zahle på sin privatskole i København i år 1877 – 20 år før folkeskolen – indførte "kvindelig husgerning" på skemaet, og frem til i dag, hvor faget har skiftet navn og fokusområder flere gange. Nu toner faget rent flag under navnet madkundskab, men drejningen var taget allerede før navneskiftet i 2014, hvilket også får forfatteren til at bemærke, at ændringen i fokus fra husholdning og hjem til mad ikke affødte de større faglige diskussioner. Det var snarere en normalisering af praksis.

Bogen beskriver også læreruddannelsens udvikling fra i 1937 at være et etårigt forløb, som allerede uddannede lærerinder kunne tage, en uddannelse på i alt 1.400 timer, til i 2013 at være ét af tre undervisningsfag i professionsbacheloruddannelsen til lærer, i alt 225 timer. Tankevækkende, for selv om krav og omfang har ændret sig en del undervejs, er det hverken blevet mindre omfangsrigt eller krævende, snarere tværtimod.

I bogens sidste del diskuterer forfatteren fagets begrundelse med udgangspunkt i målene for de forskellige perioder sammenholdt med dannelses- og didaktiske aspekter og med inddragelse af den forskning inden for feltet – dansk såvel som international – der er foregået. Gennem tiden har fagets fokus bølget frem og tilbage fra det naturvidenskabelige område til det humanistiske og samfundsfaglige. Senest er filosofien kommet til, blandt andet med bud på madens æstetik og i indkredsning af begrebet maddannelse.

Bogen er spækket med litteraturhenvisninger og afspejler ganske godt, hvor mange og forskelligartede opgaver man egentlig har tænkt sig igennem tiden, at faget skulle kunne rumme. En udførlig indholdsfortegnelse giver hurtigt overblik over perioder, lærebøger, vigtige årstal og så videre, hvilket hjælper med læsningen, men bogen stiller også krav til den læser, som gerne vil gå et spadestik dybere sammen med forfatteren for at forstå fagets udvikling.

Men gør man det, får man også en grundig indføring i, hvad der har været på spil i faget gennem tiden, og en dybere forståelse for det fag, som man med de 225 timer på uddannelsen ikke har en chance for at kende til bunds.

Læs bogen af interesse for faget, hvad enten du er madkundskabsstuderende, -uddannet, underviser i faget eller blot interesserer dig for det område, der nok mere end noget andet fag i folkeskolen afspejler den kultur, det lever og har levet i.