Målrettet sprogindsats i børnehaven giver bedre resultater i skolen

Med en målrettet sprogindsats allerede i de tidlige år kan noget af det sproglige gab mellem børn af kortuddannede og børn af forældre med længere uddannelse lukkes.

Ifølge en pressemeddelelse oplyser Rockwool Fonden, at man på TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i 2013-2014 gennemførte et lodtrækningsstudie, der målte, om pædagoger med en særlig sprogindsats i 3-5-årsalderen kan løfte børnenes sproglige færdigheder.

I projektet ”Fart på sproget” blev otte børnehaver på tværs af landet inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe fortsatte deres almindelige dagligdag i børnehaven. I den anden gruppe fik pædagogerne et kort kursus i, hvordan de kan understøtte børns sproglige udvikling. Blandt andet ved brug af rim og remser.

”Pædagoger og medhjælpere fik viden og redskaber til at styrke det sproglige læringsmiljø for børnene og også mulighed for at bruge deres professionelle dømmekraft, så de kunne anvende metoderne i praksis. Her så vi, at en systematisk tilgang til arbejdet med sprog i dagtilbud kan løfte alle børns sprog rigtig meget,” siger Dorthe Bleses, der i sin tid var ansvarlig for projektet, i en pressemeddelelse.

Trives bedre og bliver bedre til matematik

Børnene i de børnehaver, hvor man gennemførte en særlig sprogindsats, fik hurtigt et mere sikkert og varieret sprog.

Hos de børn, som var børn af forældre med korte uddannelser og samtidig gik på skoler, hvor det gennemsnitlige karakterniveau ved afgangseksamen lå blandt de laveste 40 procent i landet, kunne forskerne stadig se en positiv effekt af sprogindsatsen, da børnene gik i 2. klasse.

Sprogindsatsen gavnede ikke kun børnenes læsefærdigheder. Også i matematik klarede de børn, der havde modtaget sprogindsatsen, sig bedre, da de i 3. klasse deltog i nationale tests.

Ydermere viste den gruppe børn også tegn på bedre trivsel.

”Sandsynligvis er det de bedre færdigheder i læsning, der spiller ind på resultaterne for matematik og trivsel. Hvis man er en dygtig læser, forstår man bedre indholdet af matematikopgaverne. Og klarer man sig godt fagligt, har man også et bedre fundament for at trives i skolen end elever, som har svært ved at følge med i undervisningen. I det lys er det jo ekstra glædeligt, at de positive effekter også på langt sigt fastholdes for de børn, som har allermest brug for det,” siger Dorte Bleses i pressemeddelsen.