Måling: De fleste trives i skolen

Det overordnede billede er godt, når det gælder elevtrivsel. 97 procent af de yngste elever er lidt eller meget glade for deres skole. For eleverne fra 4. klasse og op er 72 procent meget tit eller tit glade for skolen. 23 procent er en gang imellem glade for skolen, ifølge den første trivselsmåling, der er foretaget på landsplan - besluttet som et led i folkeskolereformen.

Men bag procenttallene på de elever, der ikke trives godt, er der god brug for opmærksomhed fra lærere og forældre. På spørgsmålet "føler du dig ensom" svarer seks procent af elever fra 4. klasse og op, at de meget tit eller tit føler sig ensomme. Det svarer til over 14.000 børn.

I alt har 85 procent af eleverne svaret - og det er omkring 470.000 elever.

17 procent af de ældre elever har tit eller meget tit ondt i hovedet - det svarer til cirka 46.000 elever, og 4 procent af de ældre elever er tit eller meget tit blevet mobbet, hvilket svarer til knapt 10.000 elever.

De spørger, om lærerne kommer for sent. Det kan vi jo ikke svare på

Larm i klassen

19 procent af de ældre elever mener ikke, at læreren hurtigt får skabt ro, hvis der er larm i klassen. 11 procent af de yngste elever svarer, at det tit er svært at høre, hvad læreren siger i timerne.

De ældre elever føler sig ikke ofte medinddraget i undervisningen. 28 procent svarer "sjældent", og 11 procent mener "aldrig" at det sker.

Da det er første gang den landsdækkende trivselsmåling finder sted, kan man ikke sammenligne med tidligere år. De enkelte skoler kan logge ind og se deres måling på skole- og klasseniveau, ligesom kommunen kan se resultater for alle kommunens skoler.

Undervisningsministeriet skriver, at målingen skal danne grundlag for det lokale arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø.

Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen er utrolig glad for, at så mange af eleverne fortæller, at de trives i skolen og i deres klasse. Han påpeger, at man skal passe på, at trivselsundersøgelsen ikke bare bliver en årlig rituel handling, men at man skal have tillid til, at lærerne kan vurdere, om der er trivselsproblemer og at de tager det op, når der er problemer. Selve den årlige måling mener han kan bruges i dialog med elever, forældre og kolleger på skolerne.

DLF: Årlig trivselsmåling kan blive en sovepude

"Hvis eleverne siger, at der er uro i undervisningen, så skal man se på, om man kan ændre noget i undervisningsmiljøet, så det bliver bedre. Man skal tænke, at en del så har svært ved at koncentrere sig og se, hvordan man kan støtte op om, at det kan blive bedre", siger Bjørn Hansen.

"Men et altoverskyggende problem er, at der er fjernet resurser på omkring 6.000 lærere over nogle år i folkeskolen, samtidig med at der er sket øget inklusion. Så mange elever får altså ikke den støtte, de har behov for. Er der problemer med larm i nogle klasser, kan det også være et signal til kommunen om at give mulighed for en to-lærerordning, hvis der er særlige udfordringer i disse klasser. Sådan at der bliver tålelige forhold for alle. Det vil hele klassen jo kunne få glæde af, så det er en god investering".

Tal med eleverne

Bjørn Hansen glæder sig umiddelbart over målingens resultater, hvor eleverne på landsplan fortæller, at de i meget høj grad er gode til at hjælpe hinanden og arbejde sammen.

"Det er en kompetence, vi gerne vil have, at eleverne har og kan tage med sig ud af skolen. Det handler om dannelse og demokrati, og det er en af skolens opgaver".

Men han fremhæver, at man i sådan en måling hele tiden skal have for øje, at der er tale om øjebliksbilleder, når eleverne svarer.

"Der er spørgsmål, om hvorvidt eleverne synes, at undervisningen er kedelig eller spændende. Her skal man som lærer jo hele tiden overveje, om man laver relevant og spændende undervisning. Og så kan man tale med eleverne om det. Især med de ældre elever. Kan undervisning altid være spændende eller er der noget, man bare skal lære? Det kan man have en god snak om", mener Bjørn Hansen.

I det hele taget kan man bruge trivselsmålingen til en dialog, når man har set skolens eller klassens resultater. Er der problemstillinger, man skal forholde sig til? Hvordan kan forældrene eventuelt understøtte en proces?

"Medinddragelse af eleverne er et eksempel. Læreren kan mene, at eleverne er inddraget, men måske oplever eleverne det anderledes. Måske er det noget andet, der er vigtigt for eleverne at være medbestemmende om. Det må man tale om".

Ifølge målingen svarer 11 procent, at de aldrig er med til at bestemme, hvad klassen arbejder med, mens 28 procent svarer "sjældent".

Fjern ikke anonymiteten

Over halvdelen af de ældre elever mener, at deres lærere møder præcist til undervisningen. 30 procent svarer "en gang i mellem", mens 2 procent svarer "aldrig" og 10 procent "sjældent".

Her mener Bjørn Hansen, at det klart giver det bedste signal, hvis læreren er i klassen til tiden. Men at der jo kan ske uforudsete ting på vej til undervisningen.

KL vil have indsigt i trivselsundersøgelse på elevniveau

KL har bedt undervisningsministeriet om at kunne se svar helt ned på elevniveau i trivselsmålingen. Det har undervisningsministeren indtil videre svaret nej til. Ekspertgruppen bag undersøgelsen har fremhævet, at anonymitet giver de mest ærlige svar.

Danmarks Lærerforening mener heller ikke, at der er brug for at kunne læse svar på elevniveau.

"Der er tale om et generelt billede. Målingen skal bruges til at se, hvor der er behov for at tage en snak, om der er trivselsproblemer. Man skal ikke fjerne elevernes anonymitet, da man så ikke kan regne med at få ærlige svar. Lærerne er - og bør være - kompetente til at se det, hvis der er et trivselsproblem i en klasse", siger Bjørn Hansen.