Mål for læsning

Undervisningsministerens forslag til klare mål for blandt andet faget dansk er nu sendt til høring, og det forventes, at Folketinget kan behandle dem før sommerferien.

Det er et glædeligt initiativ. I Danmark har vi jo lang tradition for, at mål beskrives i brede, abstrakte begreber, der skal fortolkes lokalt, før de kan fungere som målværktøj. Denne tradition præger også de forslag, der nu er til høring. I praksis giver fortolkningsåbne målbeskrivelser stor frihed, og det plejer vi at trives godt med i dansk skole.

Da jeg underviste skoleelever i dansk, kunne jeg godt lide at forestille mig, at når jeg havde undervist en klasse et helt skoleår, så var hver enkelt elev i klassen også blevet 'et år dygtigere' for eksempel til at læse. Men hvordan ser et års fremgang i læsning ud? Det var et spændende spørgsmål, som jeg overvejede mange interessante svar på sammen med gode kolleger. Et af dem hed 'konkrete minimumsmål'. Og sådan nogle udarbejdede vi med stor ildhu i Albertslund, hvor jeg dengang underviste.

Tiden har vist os, at 'minimumsmål' i praksis hurtigt bliver til de faktiske mål for undervisningen. Og det viste sig at have utilsigtede virkninger. Ganske langsomt sænkede vi vores forventninger. Og forventninger har som bekendt overordentlig stor indflydelse på børns præstationer. Forskellige undersøgelsesresultater tydede da også på, at målene for læsning ikke svarede til elevernes faktiske formåen.

Vi skal derfor lade være med at udforme minimumsmål og i stedet sætte de konkrete mål efter, hvad vi tror en god normallæser vil kunne læse i slutningen af skoleåret. Konkrete mål må vi selv udforme i det praktiske arbejde i for eksempel et lærerteam.

Jeg synes, det er spændende at beskrive konkrete mål for læsning i form af en kendt værktitel. En værktitel virker mere inspirerende end forskellige talparametre, og den fungerer også godt, når lærerteam, forældre og elever skal drøfte de konkrete mål for læsning i klassen. Følgende forslag er selvfølgelig kun til inspiration, idet så konkrete mål naturligvis altid skal beskrives i forhold til en faktisk klasse. Der er kun nævnt lidt ældre og kendte værker, fordi titler kun fungerer som mål, hvis alle parter kender dem.

'I slutningen af skoleåret skal eleven selvstændigt, med god forståelse, rimelig hastighed og på relevant måde kunne læse et værk med en sværhedsgrad som for eksempel:

1. klasse: Egon Mathisen: 'Mis med de blå øjne'

2. klasse: Ole Lund Kirkegaard: 'Gummi-Tarzan'

3. klasse: Bodil Bredsdorf: 'Børnene i Kragevig'

4. klasse: Astrid Lindgren: 'Mio, min Mio'

5. klasse: Bjarne Reuter: 'Busters verden'

6. klasse: Cecil Bødker: 'Hungerbarnet'

7. klasse: J.R.R. Tolkien: 'Hobbitten'

8. klasse: Bent Haller: 'Odysseen'

9. klasse: Martin Andersen Neksø: 'Pelle Erobreren', bind 1-2

10. klasse: Sven Åge Madsen: 'Se dagens lys'.

Hvis man så samtidig fastsætter, at elevens læselyst og -glæde skal udvikles, således at læsning er en af elevens foretrukne, daglige aktiviteter (cirka 1/2 time), og således at eleven har lyst til at samtale om gode læseoplevelser og aktivt medvirker til at finde interessant læsestof, så har man nogle konkrete læsemål, der virkelig vil noget.

Prøv at udarbejde din egen målliste og drøft den i dit lærerteam. Lærere i andre boglige fag vælger selvfølgelig faglige værktitler som mål.

Rigtig god fornøjelse.

Lene Møller er seminarielektor