Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lystpedant

Professor Higgins
Start debatten
4. september 2003, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De færreste mennesker kan skrive og stave fejlfrit. Mange opfatter sig som ufejlbarlige, men kom bare an. En stavetest vil afsløre dem. Der findes staveprøver i mange sværhedsgrader, og de sværeste kan ingen klare. Jeg har set forhærdede tidselgemytter, så stive som torne og støtter, krølle sammen i ydmyghed og glemme deres før så ranke holdning ved tilbageleveringen af en stavetest. De røde streger gav røde ører.

Folkeskolen nr. 36 2003

Heller ikke lærere er fejlfri, ikke engang dansklærere. I mange skrivelser fra skoler vrimler det med fejl. Præsentationsskrivelser og hjemmesider åbenbarer ikke sjældent stor usikkerhed, ugeaviser og orienteringsskrivelser til forældre er som regel ikke helt fejlfri, ja, man kan selv i korrespondance fra ambitiøse skoler lede længe efter fejlfri skrivelser. Det samme gælder kommuner og statsadministration. Sådan set afspejler det blot samfundslivets omgang med sproglig korrekthed. Aviser, bogomslag, skilte og brochurer afslører ofte stor usikkerhed. En autoritativ henvendelse til forældre, hvis børn skulle deltage i en international undersøgelse (Pisa), rummede fem fejl i et enkelt afsnit.

Forklaringen er ikke så svær at finde. Antallet af dansktimer er faldet gennem tre generationer, og stavning som moment i faget dansk indtager i de større klasser en mindre prominent plads end før. Det er ikke kun at begræde, men det skaber unægtelig visse problemer.

Hvad skal man gøre? Ja, man kan ikke sende hele Danmark på efteruddannelse, og der er så sandelig andre og vigtigere opgaver at tage fat på. Men for en skole med ordet »kvalitet« i sit værdi-grundlag (og hvem har ikke det?) er det uheldigt, hvis mere officielle skrivelser er fejlbefængte. Papiret kan være nok så glittet, og typografi og layout kan være nok så avanceret, men hvis der er mange sprogfejl, er tiltroen til kvalitetsniveauet truet.

Men på hver skole (og på andre arbejdspladser) er der nogle, der er ret sprogsikre, og som med glæde tjekker kollegernes skrivelser. Tro mig, mange af dem nyder at finde fejl og huser en stille glæde, hver gang de kan aktivere den røde tusch. Der går lystpedanter frit rundt mellem os brug dem konstruktivt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lystpedant

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS