Lus i skindpelsen

En bænk og to pæne mænd i jakkesæt. Måske enhver travl mands drøm om at nyde en afslappet stund med sin bedste ven i solen? To voksne mænd med attachémapper den ene er sulten og rodet den anden sirlig og beskeden. Det hele begynder noget så fredeligt med madpakkespisning og fiskebladslæsning, men så brydes idyllen af et, i deres øjne, irriterende tredje hjul. En tredje mand kommer til og så kommer der gang i gaden. De overgår hinanden i dans og sang, modelfly og fiskegrej og slagsbrortrick, håndgranater og krydsermissiler. De er to mod en, og vi får helt medlidenhed med den voksne mand og outsider, som så ihærdigt forsøger at blive en del af fællesskabet. Desperat forsøger han at købe dem med cola og popcorn, tyggegummi og sit store modelfly. Han forsøger sig som udklædt myndig politimand og er lige ved at narre dem som lækker sild med truttende rød læbestiftsmund. De to andre knækker tungen på sig selv for at bejle til den smukke kvinde og sender sig selv ud på en maratondistance for at imponere og forføre hende, men da sandheden går op for de to ivrige bejlere, sendes det tredje hjul endnu engang ud i kulden.

En mand for meget på bænken er værre end ti døde i himlen. De giver ham et spark i røven og sender ham ind på et moderne offentligt toilet med automatisk rengøringsfunktion. Med oprejst pande kommer han igen og igen, og det lykkes ham at sætte lus i skindpelsen hos de to gode venner. Forestillingen udvikler sig til en tour de force i slapsticks og halsbrækkende gøglerstunts på gade og bænk, og ender i eksplosioner, vold med døden til følge og publikums bragende latterbrøl. Med risiko for at blive overgået af virkelighedens bænkekonger med guldbajere og dinglende dans i gaden kører Dansk Rakkerpak en bragende kanonforestilling i stilling. De tre skuespillere når ud over gadens scenekant, og trods den kølige forårsvind fastholder de publikum i godt en time med en forestilling om livets barske realiteter på en offentlig bænk midt på en af verdens mange pladser.

Mette Stentoft