Lokalpolitikerne trodsede Christiansborg: Men skolerne fravalgte Palæstina som emne ved skolevalg

Det skabte røre, da Folketingets præsidium for første gang i Skolevalgs historie valgte ikke at godkende en mærkesag i maj sidste år.

Dansk Ungdoms Fællesråd, der er medarrangør af Skolevalg, havde foreslået at gøre en dansk anerkendelse af Palæstina som stat til et af de emner, skolerne kunne vælge imellem.

Men det besluttede Folketingets øverste organ altså at sige nej til med begrundelsen, at den korte tid, der er til at debattere hver mærkesag, ikke er nok til at få en nuanceret debat om så kontroversielt og komplekst et emne - men til gengæld er alt rigelig tid til at "sætte brand i en klasse".

Beslutningen blev dog mødt med modstand af flere byrødder, og i en række kommuner vedtog lokalpolitikerne, at skolerne gerne måtte debattere Palæstina til Skolevalg, hvis de vil.

Men noget tyder på, at så godt som ingen skoler har valgt at gøre det.

Skolerne fravælger Palæstina-debat

56 skoler i 46 forskellige kommuner har svaret på en rundspørge fra folkeskolen.dk/kulturfag. Alle har netop afholdt skolevalg, og ingen af dem har valgt emnet til, lyder meldingen.

Det er på trods af, at halvdelen af skolerne fortæller, at kommunen har stillet dem fri til at debattere emnet. Kun fem skoler meddeler, at kommunen ikke har tilladt skolerne at tage emnet op.

Den mest gennemgående forklaring er, at andre og mere nære emner ganske enkelt optog eleverne mere.

Et par skoler svarer, at de har fravalgt emnet, fordi det er for følsomt.

"Det er vores erfaring, at eleverne reagerer vredt, og at det har en kedelig påvirkning af klassemiljøet," skriver en skoleleder i rundspørgen.

En enkelt skole svarer, at de helt har valgt at boykotte skolevalget i år på grund af præsidiets udmelding.

"Det hører ikke hjemme i et demokrati med censur på emnerne", skriver skolelederen i besvarelsen.

Fra en af de skoler, der ikke var sat fri til at debattere emnet, lyder, at de har talt om i klasserne, at det ikke er rimeligt, at emnet blev fravalgt.

Lærerforening: For kompleks problematik til Skolevalg

Et par skoler angiver i undersøgelsen, at de ikke har debatteret Palæstina ved skolevalget, men gør det i den daglige undervisning i historie, samfundsfag og religion.

Og spørger man i historie- og samfundsfagslærerforeningen, Falihos, er det også en mere passende ramme.

Her var man nemlig enig i præsidiets beslutning om ikke at godkende mærkesagen til skolevalget.

"Det er en kompleks problematik, der ikke egner sig til formatet for skolevalget og ville ende med at overskygge skolevalgets fokus, nemlig at unge mennesker skal øve sig i demokratiet," siger formand Jakob Ragnvald Egstrand.

Han påpeger, at eleverne har to lektioner til at sætte sig ind i 12 mærkesager og tage stilling til, om de er for eller imod.

"Her er Israel/Palæstina alt for mangefacetteret og kræver væsentlig flere lektioner at indføre eleverne i. Det er netop ikke et spørgsmål om sort/hvidt", siger Jakob Ragnvald Egstrand og tilføjer, at lærerne selvfølgelig skal kunne og turde undervise i kontroversielle emner.

"Det handler ikke om mundkurv eller ytringsfrihed. Det handler om formatet, som Skolevalg er, og hvad formålet med skolevalg er. "

Lokalpolitiker: Fint, at skolerne selv fravælger

SønderborgNyt fortæller, at ikke én eneste skole i Sønderborg Kommune valgte at tage emnet på trods grønt lys fra byrådet.

“Eleverne er mere optaget af de nære emner, som ligger tættere på elevernes hverdag. Vi synes, at der er gode relevante mærkesager at vælge imellem i undervisningsmaterialet”, siger skoleleder Stine Skyum fra Nydamskolen til mediet.

Det var Enhedslistens Asger Romme Andersen, der samlede flertal for at lade skolerne selv beslutte, om de ville tage emnet op.

"Det slår ingen skår af os, hvis eleverne på skolerne har valgt at debattere nogle andre emner end Palæstina. Men det havde slået skår i vores demokrati, hvis der var emner, som eleverne ikke kunne diskutere, fordi regeringen havde sagt, de ikke måtte," siger han til SønderborgNyt.