Logopæder efterlyser national strategi for sprogforstyrrelsen DLD

Selv om sprogforstyrrelsen DLD påvirker syv procent af befolkningen og dermed er mere udbredt end både autisme og hørenedsættelse, er kendskabet til Developmental Language Disorder fortsat lavt i Danmark. Det har den konsekvens, at mange ikke bliver identificeret i tide.

DLD er vedvarende og giver vanskeligheder med ordforråd, grammatik, sætningsopbygning, læseforståelse og kommunikation generelt. Men med en tidlig og fagligt kvalificeret indsats, kan mennesker med DLD udvikle stærke strategier, udtrykke sig mere nuanceret og indgå aktivt i fællesskaber.

For at sætte fokus på, at det er afgørende med målrettet hjælp, har Audiologopædisk Forening formuleret en DLD-erklæring, hvor foreningen efterlyser en national og sammenhængende strategi for DLD.

”Vi mangler nationale retningslinjer for, hvordan vi forholder os til DLD i skole, på uddannelser og på arbejdsmarkedet. Det skal være et dokument, som samler op på, hvad børn, unge og voksne med DLD har brug for. En national strategi vil samtidig synliggøre, at nogle mennesker har en sprogforstyrrelse,” siger Sahra Mengal, som er formand for Audiologopædisk Forening.

Erklæringen understøtter en fælles indsats

En national strategi kan sikre tidlig opsporing og systematisk sprogvurdering i dagtilbud og skoler og lige adgang til logopædisk udredning og intervention i hele landet – også i voksenlivet.

”Vi har udarbejdet erklæringen for dels at skabe mere gennemsigtighed om DLD, dels for at udvikle det konkrete indhold i støtten til mennesker med DLD. Formålet er at samle aktører om fælles principper, så både fagfolk og offentligheden kan se, hvilke DLD-problematikker vi står med, og at DLD kan have vedvarende konsekvenser for et menneske,” siger Sahra Mengal.

En national strategi skal målrettes lærere, pædagoger, læsevejledere, logopæder og psykologer og skal opfordre til et styrket tværprofessionelt samarbejde, hvor logopædisk faglighed indgår som en bærende del af indsatsene for sprog, læring og inklusion. Eller som det hedder i erklæringen: ”Logopædernes specialiserede viden om sprog og kommunikation bidrager til at omsætte faglighed til praksis og til at understøtte beslutninger, som fremmer kvalitet, lighed og inklusion i både uddannelses- og velfærdssystemet.”

”Vores erklæring skal samle fagfolk og beslutningstagere om et fælles sprog. Der er stadig mange med DLD, som bliver overset og dermed mister chancen for at få den rette støtte. Erklæringen samler viden og understøtter, at der kan ske en fælles indsats,” siger Sahra Mengal.

Lang vej trods stigende interesse

I Audiologopædisk Forening er Sahra Mengal og hendes kolleger glade for, at der er kommet større fokus på DLD i de senere år, og at flere begynder at interessere sig for problematikken.

”Stadig flere lærere og læsevejledere kender til DLD. Sprogforstyrrelsen bliver også omtalt i PPR rundt omkring, og flere kommuner laver gode indsatser. Der er også flere konferencer om DLD for både læsevejledere og lærere. Alligevel er der lang vej, for vi oplever stadig udfordringer, når børn og unge har DLD,” fortæller formanden.

Foreningen får en del henvendelser fra unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor vejledere har mistanke om, at de har DLD, men de ved ikke, hvor de unge kan få hjælp.

”De unge rækker ud til os for at høre, hvor de kan blive udredt. I folkeskolen er det i PPR, hvor logopæder med specialiseret viden om DLD både kan afdække dem og sætte ind med hjælp. For voksne er det på kommunikationscentre eller på centre for specialundervisning for voksne,” skitserer Sahra Mengal.

Børn og unge med DLD kan udvikle angst

Erklæringen skal også gøre læger og sundhedspersonale opmærksom på, at der kan være unge med DLD, som ikke er blevet opdaget.

”Udenlandske studier viser, at barnet kan udvikle angst, når DLD ikke bliver opdaget i tide. Så måske er det ikke psykiatrisk hjælp, der er behov for, selv om DLD påvirker den unges psykiske tilstand. Vi skal være nysgerrige efter, hvorfor så mange trives dårligt, og om det for eksempel kan skyldes DLD,” siger Sarah Mengal.

I folkeskolen handler det om at få skabt et læringsmiljø med et højt sprogligt didaktisk kendskab og også at se på, hvordan logopæder og læsevejledere sammen kan understøtte barnet.

”Læsevejledere bidrager med specialiseret viden om skriftsprog og læseforståelse, som er centrale elementer i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer for børn og unge med DLD. I samarbejde med logopæder kan denne viden omsættes til koordinerede og effektive indsatser, som fremmer sprog-, læse- og læringsudvikling hos elever med DLD,” sammenfatter Sarah Mengal.

Voksne med DLD  bliver overset

I erklæringen gør Audiologopædisk Forening opmærksom på, at mange lever med DLD uden at vide det. For nogle bliver deres sprogvanskeligheder først tydelige på ungdomsuddannelsen eller i arbejdslivet, hvor kravene til kommunikation og forståelse stiger.

Derfor er der behov for øget viden og opmærksomhed på DLD i voksenlivet – både hos arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og i sundhedsvæsenet. Men også generelt i offentligheden, så mennesker, der gennem deres skolegang har haft udfordringer med sprog og læsning, kan blive opmærksomme på, at der kan være tale om DLD, og også ved, hvor de kan henvende sig for at få udredning og støtte.

”Vi vil fortsat arbejde på at få viden ud i den brede befolkning, for jo flere, som har kendskab til DLD, desto større sandsynlighed er der for, at mennesker med DLD møder forståelse og støtte. Det kan være med et smil eller et anerkendende blik, som viser, at man har forståelse for, at nogle har svært ved at kommunikere,” siger Sahra Mengal.

Der er brug for dansk forskning

En national strategi for DLD bør også føre til, at der bliver forsket mere i sprogforstyrrelsen, mener Audiologopædisk Forening.

”Vi ved fra forskningsstudier, at syv procent af en årgang har DLD, så det er et validt grundlag, vi baserer erklæringen på. Mange studier tager imidlertid afsæt i udlandet, og vi vil gerne have forsket mere i DLD i Danmark, så vi får undersøgt, hvilke indsatser der virker bedst i en dansk kontekst,” siger Sahra Mengal.

Foreningen har sendt sin DLD-erklæring til Undervisningsministeriet og vil også bruge den i sit eget videre arbejde med at udbrede kendskabet til den vedvarende sprogforstyrrelse.

”Vi har brug for et politisk initiativ for at få en national strategi. Det vil vi arbejde på, men først vil vi se, hvad Undervisningsministeriet melder tilbage. Vi har brug for at anerkende sprogets vigtige rolle for samfundet,” siger Sahra Mengal.

Du kan læse DLD-erklæringen fra Audiologopædisk Forening her.