Lønsedler tjekkes ikke

Bermudatrekanten. Sådan kalder sekretariatschef i Københavns Lærerforening, Ivan Jespersen, bunden af skoletasken.

Her smider omkring en tredjedel af samtlige lærere efter hans vurdering konvolutten med lønsedler ned. Og her går den til bunds for først at dukke frem i laset tilstand mange måneder senere, når tasken skal tømmes.

»Lærerne kan se på kuverten, at det er en lønseddel. De konstaterer, at de har fået løn igen og så går de videre med deres arbejde«, siger Ivan Jespersen.

Den anden tredjedel går skridtet videre og åbner konvolutten. Så ser de tallet og datoen »til disposition«, og hvis det ligner det sædvanlige, gør de ikke mere ved det. Den sidste tredjedel kigger ifølge Ivan Jespersen ned over tallene og forsøger at forstå, hvad de har fået i løn.

Lidt skamfulde smil rundt omkring på læ­rerværelset på Han­sted Skole i Valby af­slører, at en del af de fremmødte nok befinder sig i en af de to første kategorier. De er til et såkaldt løntjek­møde efter skoletid. Københavns Lærerforening har ligesom mange kredse i DLF afholdt løntjekmøder rundt omkring på skolerne. Her kan medlemmer få gennemgået deres lønsedler. Samtidig bruger for­eningen lejligheden til at få snakket lønsystem med medlemmerne.

Typiske fejl

Ivan Jespersen begynder sin gennemgang af lønsedlen med at forklare, at der er forskel på lønsystemet for de gamle tjenestemænd, som er i en lukket gruppe og fortsat følger løntrinnene op til slutløn på trin 40, og de cirka halvdelen af lærerne, som er på Ny Løn. Her starter man normalt på løntrin 26, men lokalt kan man have aftalt et højere starttrin. I København er det 28.

Derudover er der centralt aftalt undervisningsgodtgørelse, hvor der er to satser. En mellem 300 og 750 timer og en højere for timerne over 750.

Her kan der ske fejl, fordi man skal bruge det udvidede undervisningsbegreb, forklarer Ivan Jespersen. Undervisning er alt, hvor man er sammen med eleverne og påvirker deres læringsproces. Mange får ikke talt rigtigt sammen og snyder dermed sig selv for tillæg.

Derefter går Ivan Jespersen videre til de tillæg, der er aftalt for bestemte funktioner og kvalifikationer. De varierer fra kommune til kommune, men kan for eksempel være et tillæg for at være klasselærer. Der kan også være rekrutterings- og fastholdelsestillæg som i København. Og kvalifikationstillæg kan omfatte ekstra løntrin eller kroner. Det kan blandt andet være for en bestemt efteruddannelse. Derfor skal man tjekke sin aktivitetsplan og se, hvad man kan få tillæg for og så se efter, om man rent faktisk får det.

Desuden får alle et gruppelivstillæg og tillæg for kritisk sygdom.

Alle kigger opmærksomt op på over­headen og den meget pædagogiske gennemgang af lønsystemet. Det lyder så logisk, når sekretariatschefen forklarer det, som en lærer hvisker. I pausen hiver lærerne deres lønsedler frem og går op til Ivan Jespersen og tillidsrepræsentant Jørgen Westtoft for at få set tallene efter. De to finder nogle mindre fejl og forklarer og forklarer. Men der var ikke det helt store på krogen her. Det er nok for langt henne på året, siger Ivan Jespersen med kendermine.

»Det er især i begyndelsen af skoleåret, vi finder fejlene. Det højeste har været engang, hvor vi fandt op omkring 100.000 kroner, som skulle efterbetales i pension. På mange møder har vi fundet 40.000-60.000 kroner. Nogle fik 12 procent i pension i stedet for 16,12 procent. Nogle manglede undervisningsgodtgørelse på cirka tusind kroner om måneden. Vi siger som tommelfingerregel, at man skal finde en konsulents månedsløn på sådan et møde«, siger Ivan Jespersen.

I reglen er der tale om forglemmelser fra forvaltningen. Men ellers rejser DLF og Københavns Lærerforening sagerne.

»Hvis det går den vej, at læreren har fået for meget i løn, sker der normalt ikke noget. Forvaltningen kan ikke pludselig få pengene tilbage, hvis læreren har været i god tro. Men har man fået et tillæg for eksempel for ledelse uden at man foretager sig noget i den retning kan forvaltningen dog godt argumentere for, at det bør man opdage«, siger Ivan Jespersen.

Han håber, at løntjekmøderne kan være med til at flytte flere lærere over i den gruppe, der gør forsøget med at for­stå lønsedlerne. Københavns Lærerfor­ening har holdt omkring 40 af den type møder i år.