Lønkomité: Lærerne er højt lønnet i forhold til ansvar og uddannelse

Lønstrukturkomiteen lægger vægt på de såkaldte LEU-faktorer, dvs. ledelsesansvar, erfarings‐ og uddannelsesniveau, når den i sin netop offentliggjorte rapport ser på, hvordan de forskellige grupper af offentligt ansatte ligger lønmæssigt. Og som ventet ligger lærerne umiddelbart som højt lønnede i forhold til LEU-faktorerne, faktisk næsten 12 procent (rettet kl. 12:35, red.) 'for højt'.

Men det er ikke et forsøg på at beregne en ”korrekt” eller ”retfærdig” løn, understreger komitéen:

"Modellen er relativ simpel og afspejler få centrale faktorers betydning for løn med det formål at belyse de tre LEU‐faktorers betydning for lønningerne i den offentlige sektor. Det giver et grundlag for at diskutere aflønning på tværs af personalegrupper. Der er også andre centrale faktorer, som bidrager til lønforskelle inden for samme uddannelses‐ og erfaringsniveau og ledelsesansvar, fx medarbejdernes forskellige arbejdsopgaver og ansvaret forbundet med disse", understreges det i rapporten.

"Løndannelsen kan ikke sættes på formel. Det følger af den danske aftalemodel, at løn og arbejdsvilkår fastsættes gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter".

Komiteens medlemmer er nået til enighed om et idekatalog af mulige veje at gå for parterne på det offentlige arbejdsmarked. De peger bl.a. på, at hvis man giver enkelte grupper lønstigninger på bekostning af andre, fordi der mangler medabejdere, risikerer man efterfølgende at skabe rekrutteringsudfordringer i andre grupper:

"Når der tages stilling til lønstrukturerne er det derfor vigtigt, at løndannelsen ikke ender på en zig‐zag-kurs, men at der er en vis kontinuitet", skriver komiteen i sit idekatalog.

Komiteen peger på, at det nuværende samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om fælles lønstatistikgrundlag er begrænset og ad hoc-præget:

"Løndannelsen kan understøttes ved at styrke (eller supplere) et fast løbende statistiksamarbejde mellem parterne ved udarbejdelse af officiel statistik på aggregeret/sektor- og personalegruppeniveau, herunder afklaring af opgørelsesmetoder og centrale begreber. Der kan eventuelt findes inspiration i Trepartsstatistikudvalget i den private sektor, eller i Sverige og Norge hvor henholdsvis Medlingsinstituttet og Det Tekniske Beregningsutvalg varetager lignende funktioner".

Læs også

Lærernes formand: Lærerne fortjener deres pæne løn

Komitéen nævner også muligheden af et opgør med den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at den offentlige lønudvikling i nogen grad følger den private. For at give forhandlerne større mulighed for at bruge lønmidler tilat rekruttere, kunne man justere ordningerne, "fx så de i højere grad tager højde for forskellene i lønudviklingen mellem personalegrupper, områder mv. i den private sektor, fremfor som i dag alene den ’gennemsnitlige lønudvikling’'.