LL-formand: Studerende bekymrede for fremtiden

Mange lærerstuderende overvejer at droppe ud af uddannelsen, fordi de er usikre på fremtidens folkeskole efter lockouten og folkeskolereformen. Det siger formanden for de Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro til Politiken. "Jeg tror, at rigtig mange studerende håber og tror på, at de kan komme ud og arbejde i den danske folkeskole og lave god undervisning. Der opstår derfor en naturlig frygt, når der er så stor usikkerhed om lærernes overenskomst og skolereformen. Det er en frygt for, at der ikke er meget tilbage af det, som de oprindeligt meldte sig ind i", siger Bob Bohlbro.

Politiken: Lærerstuderende mister lysten til at blive lærere