Livet er en sær musik

Det er fine sager – ovenikøbet med en morsom varedeklaration på bagsiden, hvor man blandt andet kan læse, at bogen indeholder 20 rim og digte, at man møder ingredienserne medgang, modgang, sorg og glæde, men der er også spor af nonsens, finurlighed og melankoli, og at digtsamlingen kan nydes hele døgnet året rundt.

Digtene har ingen titler, men allerførste digt handler om livet - intet mindre - fra fødsel til død.

Dage kom, dage giklivet var en sær musik.

Og så ender det hele gud hjælpe mig med, at man bliver mæt af dage og dør.

Digtet om at rense hjernen er helt bogstaveligt:

Ved sengetid efter solnedgang åbnede han kraniet med en bidetang Ajax, klorin og en plastikspand han dyppede og rørte i lunkent vand.

Og så bobler og klukker det ellers natten lang, hjernen tørrer og bliver om morgenen sat på plads igen inde under håret. Klar til en ny dag med alle hånde – måske alt for mange? – indtryk.

Og så er der i øvrigt … flasker i et flaskeskab / og el i et elskab … og heldigvis er der venner i et venskab.

Miss Ø – som i Øre – kan ikke få nok. Hun hører alt, også øregejl - og fortæller alt videre. Hun sladrer!

Pi, den skrøbelige pige, er bange for alting:

Bronkitis meningitis at tale højt i klassen at være alene på Rådhuspladsenat sove ude at komme til at tude fare vild og spørge om vej åh nej, åh nej, åh nej.

Sådan er det at være Pi.

Digtet om vejret er et specielt layoutet digt over en hel side, hvor Mette Vedsø leger med at trække vejret, holde vejret, miste vejret, og konklusionen er, at

DET BEDSTE STED AT VÆRE ERI VEJRET

At være nogens bedste ven kan være en hemmelighed, men at flytte bort er en decideret væmmelighed.

Træfald og mandefald handler om træfældning og årringe og om at miste sin morfar.

Alt det der bare var der. Hvor var det?

Godt spørgsmål!

Andre digte handler om at feje noget ind under gulvtæppet, om borgmester Brix og hans metoder, om at være på nettet og i familiens skød.

Et sammenhængende fugledigt har form som en fugl og griber meget kreativt ind i ordet foran, for eksempel: 

ROSENRØD … RØDKÆLK … KÆLKEBAKKE … BAKKEDAL …

En som Hed er et frysende digt om – ja, rigtigt gættet – ensomhed. Det lyserøde handler om det stik modsatte, idyl, og i slutdigtet stiller man træskoene helt bogstaveligt.

… Men det der mindede mest om Tage var to stille træsko der stod tilbage.

Og således sluttes en ring i denne fine, velskrevne og nænsomme lille digtsamling, der giver både smil på læben og noget at tænke over. Det er strålende kunst for børn og andre gode sjæle.

Illustrationerne, som Solveig Agerbak har kreeret, er visuelle digte, der spiller fornemt sammen med orddigtene på højresiden.

”En sær musik – rim og digte” vil være eminent til undervisningen på mellemtrinnet og til oplæsning i passende doser.