Liv i skolen

»Liv i skolen« er et tidsskrift, der tager temperaturen på tendenser i tidens folkeskole. Nummer 1/2004 hedder »En skole i bevægelse«, og nummeret kommer vidt omkring.

Der tales om nye organisationsformer (selvstyrende team), arbejdsforhold (overenskomster, planlægningsmodeller med og uden skemaer), skolens geografi (krav om fleksible rum til varierede arbejdsformer) og samværsformer (konflikthåndtering, empati og social problemløsning), som er nogle af de temaer, der tager meget plads i den pædagogiske debat for tiden. Et andet vigtigt tema er specialundervisningens placering, som nu i højere grad end tidligere er en kommunal opgave takket være ændret finansiering af denne.

Hæftet rummer beskrivelser af igangværende projekter og kommentarer til disse, og det er fint. Der er stof til eftertanke og ideer til nytænkning i artiklerne, som især koncentrerer sig om indskolingen og dens særlige problemer.

Navnlig finder jeg de afsnit, der er skrevet af de lærere, der selv har fingrene i skidtet, inspirerende, hvorimod jeg flere gange snubler over andre personalegruppers skjulte dagsordener, som skæmmer helheden: En skoleinspektør konkluderer for eksempel, at selvstyrende team er helt fint, hvis bare lærerne ville undervise, noget, der bør medtænkes i næste arbejdstidsaftale (side 31 nederst). En professor er bange for, at brug af arbejdstid til teamsamarbejde måske gør lærerne mere magelige (side 49 øverst). Dokumentation savnes.

Disse statements til trods er det et godt materiale, der kan inspirere til nytænkning især omkring indskolingens udvikling hen imod bedre trivsel, bedre læringsmiljøer med plads til alle børn og øget indsats over for de børn, hvis læringsstil adskiller sig fra den gamle skoles fokusering på især sproglig og matematisk intelligens.