Maria går i gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, at miste et nærtstående og højt elsket familiemedlem, stedfaderen Tore, der havde en usædvanlig høj stjerne hos Maria – og omvendt.
En dyne lægger sig over Marias hoved, og hun kan ikke længere tænke nogen som helst klar tanke.
”… Så jeg aflyste ikke Elliot (Marias engelske kæreste, redaktionen), men tog ud i lufthavnen og hentede ham. Og jeg aflyser heller ikke Elliot nu, hvor alt ruller og ligger stille på samme tid og kun lige akkurat er o.k.”.
Jeg tillader mig lige at gentage: ”… hvor alt ruller og ligger stille på samme tid og kun lige akkurat er o.k.”. Utrolig præcist udtrykt!
Maria forsøger på forskellige måder at få styr på det hele, og klassekammeraten Sylle er en helle for hende. Han hjælper hende på sin ligefremme måde til at komme på højkant igen og få dynen løftet væk.
"På Bornholm må man græde overalt" er en lille og meget smuk roman, der arbejder længe, længe i ens øverste etage efter endt læsning.
Lille og meget smuk roman
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.