Lettet lærerformand: I dag har politikerne taget ansvar

"Lærerne har været rystede, siden det kom frem, at forvaltningen lagde op til, at 97 procent af eleverne skal inkluderes i folkeskolen. Jeg vil virkelig rose politikerne for at have taget ansvar i dag, og nu er det vigtigste, at vi igen får ro om folkeskolen".

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking er meget lettet og glad for de meldinger, der til eftermiddag er kommet fra børne- og ungdomsudvalget på Københavns Rådhus.

Endnu sidst på dagen onsdag er der ikke kommet noget skriftligt, men SF, Enhedslisten og Alternativet melder om, at politikerne i udvalget i dag har afvist forvaltningens plan om at indføre 97 procent inklusion i de københavnske folkeskoler efter modellen fra Lillehammer i Norge.

Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har den 26. juni 2024 besluttet en retning, som styrker skoler og dagtilbud i København, så flere børn kan blive i fællesskaberne der. Men det bliver uden et måltal.

Politikerne har besluttet en række pejlemærker, som angiver retningen:

Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraftgrundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene.
Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med.
Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion.
Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært – det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle.
At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt

Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her.

Uden måltal

Politikerne besluttede, at der fremover skal være flere børn og unge, der skal have deres hverdag i et alment miljø, men politikerne ønskede ikke at styre efter et konkret måltal.

Model for visitation

På mødet blev det også besluttet, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan den fremtidige visitation til specialområdet skal se ud. Derfor blev beslutningen på mødet udskudt, og det blev aftalt, at Borgerrepræsentationen skal inviteres til en gennemgang af mulige modeller i august. (...)

Inddragelse

Politikerne er også enige om, at det er vigtigt at lytte til de faglige organisationer og forældreorganisationerne samt interesseorganisationerne. Der lyder derfor en opfordring fra politikerne til at henvende sig til dem med input og indsigter, som knytter sig til arbejdet med at gøre dagtilbud og skole bredere.

Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i det kommende budget og er samtidig enige om, at indfasningen skal finde sted fra skoleåret 2026/2027 eller fra skoleåret 2027/2028.

"Jeg har hørt, at det er et enigt udvalg, men vi ved ikke noget helt præcist endnu", understreger Katrine Fylking. Opdateret: Onsdag aften udsendte udvalget en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det er et enig udvalg, der har droppet 97%-målsætningen. Se boks i artiklen, redaktionen).

Som i mange andre kommuner har politikerne i København igen og igen de seneste år måttet konstatere, at antallet af elever, der visiteres til specialundervisning og specialskoler, er steget støt og kostet en stigende andel af skoleudgifterne.

Derfor igangsatte børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) sidste år en analyse af hele området, og der blev også nedsat et såkaldt advisory board af eksperter, der skulle give deres input til analysen.

Katrine Fylking var med politikere og forvaltning i Oslo for at kigge på norske erfaringer, hun har haft et temamøde med borgmesteren og deltaget i to store temadage i rådhusets festsal, lærerforeningen har siddet i en følgegruppe, og Københavns Lærerforening har selv inviteret fagdirektør i forvaltningen Gitte Lohse til møde med skolernes tillidsrepræsentanter.

"Men vi har ikke været reelt inddraget", oplever hun.

Beslutning om visitation udskudt

For forvaltningen og den analyse, den offentliggjorde den 6. juni i år, har fastlagt et måltal for inklusion. I 2012 vedtog Folketinget et landsdækkende mål om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i den almene folkeskole - et mål som aldrig er opnået, og som blev droppet fire år senere. Alligevel lagde forvaltningen i København op til et mål på 97 procent.

Det fik lærere, forældre og skoleledere til at protestere i høringssvar, læserbreve, interview og ved demonstrationer. Udvalget har behandlet analysen på to møder og har altså i dag besluttet ikke at indføre sådan et måltal.

"Vi er enige i, at udviklingen går den forkerte vej, og at det skal løses. Men det skal ikke ske ved at sætte et måltal, og det skal heller ikke ske ved, at visitationsudvalget får en bestemt økonomi", siger Katrine Fylking.

"Vi har oplevet, især over de seneste tre år, at der er blevet sparet massivt på den københavnske folkeskole. Der skal investeres i folkeskolen først, og så kan vi begynde at øge inklusionen".

I København er det et visitationsudvalg, der visiterer børn til specialtilbud. Ifølge et forslag, som politikerne i dag har udskudt behandlingen af til august, skal udvalget fremover have ansvaret for udgifterne til specialundervisning.

Det svarer ifølge Katrine Fylking til at fastsætte et loft over antallet af elever, der kan få det tilbud, de har brug for.

"Vi ved jo fra de steder, hvor man sætter en økonomisk ramme, der bliver der en ulighed, hvor de forældre, der har resurser til at råbe højt og til at klage og måske til at betale for en børnepsykiatrisk udredning til deres barn, får hjælp, mens andre ikke gør. Så der ligger en stor opgave foran udvalget i august i forhold til at finde en god model".