Der er geometri på programmet i eftermiddag hos 12-årige Alva, der bor med sin familie i en landsby lidt uden for Aalborg. 

Lige nu skridter hun afstanden af mellem en havestol og en fodbold, der ligger i græsset foran familiens hus. Sammen med Emil Gehlert, der er hendes private lektiehjælper, træner hun kunsten at udregne arealet af en trekant. 

Emil Gehlert læser på tredje semester på læreruddannelsen UCN i Aalborg. To gange om ugen underviser han elever i matematik i deres eget hjem som ansat i MentorDanmark, der er Danmarks største udbyder af privat lektiehjælp. 

“Alva har svært ved matematik, og hun tror ikke særlig meget på sig selv rent fagligt. Vi har spurgt skolen mange gange, om hun kunne få noget ekstra hjælp, men der er ikke sket noget. Nu går hun i 6. klasse, så vi følte, at vi var nødt til at gøre noget, inden det var for sent”, forklarer Alvas mor til Folkeskolen. 

Alva har haft svært ved matematikken siden 2. klasse, og moren var begyndt at have mistanke om, at datteren var talblind. Men da klasselokalet under coronapandemien blev erstattet med hjemmeundervisning, ændrede hendes opfattelse sig: 

“Jeg kunne se, at det var noget helt andet, når jeg sad ved siden af hende. Så kunne hun pludselig noget mere”, fortæller hun. 

Derfor kommer Emil Gehlert nu hver fredag fra klokken 13.30 til 15, og selvom Alva altid har hadet matematik, er det tydeligt, at hun glæder sig, fortæller hendes mor. 

“Der er ingen tvivl om, at det rykker hende. Hun har fået mere mod på matematikken, og hun er ikke lige så bange for at sige noget, der er forkert, som hun var i starten. Hun når faktisk også oftere at lave sine opgaver henne i skolen, end hun gjorde førhen”, fortæller moren. 

Forældre køber sig til skyggeundervisning

Når hun selv forsøger at hjælpe Alva med lektierne, har det ikke samme effekt, forklarer hun.

“Når det er mig, der sidder ved siden af, kan hun finde på at sige, at dét kan hun ikke finde ud af, og så giver hun op med det samme. Det tør hun ikke sige, når der kommer en fremmed som Emil”, siger hun og tilføjer: 

“Og så er han en ualmindelig sød og tålmodig ung mand. Også meget mere tålmodig, end jeg er”. 

Udbredt fænomen 

Den nordjyske familie er langtfra de eneste, der benytter sig af privatundervisning eller lektiehjælp. 

Det viser en undersøgelse fra sidste år fra tænketanken Cevea. Her blev over 1.500 forældre spurgt om deres erfaringer med lektiehjælp, og svarene viste, at hvert 12. barn i grundskolen har modtaget lektiehjælp eller privat hjemmeundervisning på et tidspunkt i løbet af deres skolegang. 

Da undersøgelsen blev foretaget, var det cirka hver 20. grundskoleelev, der modtog lektiehjælp på ugentlig basis, fremgår det af et notat fra Cevea. 

Omtrent halvdelen af forældrene fortæller, at de benytter en kommerciel udbyder, mens den anden halvdel bruger private lektiehjælpere, viser undersøgelsen.

“Lektiehjælp har eksisteret på det grå marked i Danmark, længe før der kom en kommercielt organiseret industri, og det er fortsat en væsentlig del af markedet. Det er drevet af enkeltpersoner, der tilbyder privatundervisning mere eller mindre åbenlyst”, fortæller lektor i uddannelsesvidenskab Søren Christensen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i København. Han har forsket i lektiemarkedet i Asien og i de nordiske lande. 

“Det nye er, at der de seneste ti år er kommet en industri i Danmark, der har sat det i system og skabt et kommercielt marked for det. Selvom det ikke er så mange, der benytter sig af lektiehjælp, er virksomhederne lykkedes med at normalisere lektiehjælp på en måde, så det er blevet noget, som de fleste forældre, jeg taler med, kender til og tager alvorligt som en mulighed. Og sådan var det ikke tidligere”, fortæller Søren Christensen. 

Handler om tillid og ansvar 

I den nordjyske by er lektiehjælp temmelig udbredt. 

“Der er mange forældre i vores lille landsby, der har en elev fra 9. klasse eller en 1.g’er, der kommer og hjælper med lektierne om eftermiddagen”, siger den nordjyske mor, hvis tillid til den lokale folkeskole “hænger i en meget tynd tråd”, som hun siger. 

Mistillid til folkeskolen er en oplagt grund til, at forældre tyer til privatundervisning i hjemmet, men at der er opstået et decideret marked, der omsætter for adskillige millioner hvert år, skyldes en kombination af flere bredere tendenser i samfundet, forklarer Søren Christensen.

“Jeg tror ikke, at man entydigt kan sige, at hvis bare skolesystemet var godt nok, så ville der ikke være behov for lektiehjælp. Udviklingen har også noget at gøre med, at forældre i dag forventes at tage mere ansvar for deres børns skolegang og fremtid end for 30-40 år siden”, siger han.

Børnenes udvikling er blevet et forældreprojekt, som de ikke føler, at de bare kan overlade til samfundets institutioner, men samtidig har tilliden til skolen også lidt et knæk, forklarer Søren Christensen. 

“Vi har fået et nyt og mere kritisk blik på skolen. Ikke mindst på grund af Pisa-undersøgelserne, der første gang blev offentliggjort i 2001 og gav anledning til et chok i Danmark. Inden da havde man en forestilling om, at vi havde verdens bedste skolesystem, men den opfattelse har fået et ordentligt skud for boven, og sivningen til privatskoler er bare ét udtryk for, at der bliver stillet spørgsmål til, om vi kan overlade det til skolen at forberede vores børn til fremtiden”, siger Søren Christensen.

Og det er desværre ikke kun tilliden til skolens faglighed, der er blevet mindre, forklarer lektoren.

“Vi har længe haft en fortælling om, at selvom vi ikke var på fagligt niveau med kineserne, så havde børnene det i det mindste godt i skolen. Men nu siger børn og unge i undersøgelser, at de ikke trives særlig godt, og det fokuserer lektiehjælpsfirmaerne på i deres markedsføring”, siger han. 

Ikke for karakterernes skyld 

I sin undersøgelse “Privat lektiehjælp i grundskolen” spørger Cevea forældrene, hvorfor de har valgt at købe lektiehjælp til deres børn. 

Tre ud af fire svarer, at det er for, at deres barn skal “blive bedre til et eller flere fag”. To ud af tre svarer, at det er for et give barnet bedre trivsel, og omkring hver anden fortæller, at barnet har haft svært ved at følge med, og at barnet ikke får nok hjælp i skolen.

Kun hver fjerde har købt lektiehjælp til deres barn, for at barnet skal få bedre karakterer.

Nicklas Kany, MentorDanmark, fortæller, at når virksomheden får en henvendelse fra forældre til folkeskoleelever, handler det oftest om, at de vil have hjælp til at få deres børn op på det samme faglige niveau som resten af klassen. 

“I folkeskolen kommer vi oftest på banen, fordi en elev har det svært i skolen, så dér er det ikke så meget lektiehjælp, vi tilbyder, men oftere skræddersyet privatundervisning, der som sådan ikke har noget at gør med dét, eleverne laver henne i skolen”, siger Nicklas Kany. 

MentorDanmarks mentorer har ofte deres egne undervisningsmaterialer med, når de tager hjem til elever fra børnehaveklasse til 6. klasse, fortæller han. 

“Det er typisk først, når eleverne kommer på ungdomsuddannelser, at det er ambitionsdrevet”, siger han. 

Nicklas Kany anslår, at folkeskoleelever udgør 65 procent af virksomhedens kunder, mens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser står for 35 procent. Hos konkurrenten GoTutor vurderer direktør Ruben Samuel Sørensen, at fordelingen mellem de to grupper er omtrent 50/50. 

Lektor Søren Christensen har interviewet mange danske forældre om deres syn på privat lektiehjælp. 

“Forældrene gør ofte meget ud af at understrege, at de altså ikke gør det for at give deres barn en konkurrencefordel”, siger han og forklarer, at det per tradition ikke er velanset at være meget konkurrenceorienteret i det danske skolesystem.

Søren Christensen startede med at forske i det asiatiske lektiehjælpsmarked. Her er uddannelsessystemet meget mere konkurrencepræget, og gode karakterer kan være afgørende for, om børn og deres familier må klatre op eller ned ad den socioøkonomiske rangstige. Det har skabt et gigantisk marked.

“I mange østasiatiske lande er det normen, at forældre køber privatundervisning til deres børn, selvom de klarer sig udmærket i skolen. Det bliver set som et udtryk for ansvarlighed”, siger lektoren. 

I Danmark er karakterer slet ikke så afgørende for at klare sig godt, som de er i mange asiatiske lande, forklarer Søren Christensen, der da heller ikke forventer, at det danske lektiemarked i den nærmeste fremtid vokser sig meget større.

Drejede næsten nøglen om

Siden lektiehjælpsfirmaerne kom til Danmark for ti år siden, har man kunnet læse artikler om en industri, der var på vej op. 

Men sandheden er, at de store firmaer lige nu kæmper for at få sorte tal på bundlinjen, fortæller Nicklas Kany fra MentorDanmark.

“Da corona kom, mistede vi 90 procent af vores omsætning nærmest fra den ene dag til den anden”. 

Lektiehjælp i Danmark er overvejende ansigt til ansigt, en forretningsmodel, der ikke ligefrem rimer på nedlukning og to meters afstand.

Flere små lektiehjælpsfirmaer drejede nøglen om under pandemien, og de to største firmaer, MentorDanmark og GoTutor, har begge haft millionunderskud, fortæller Nicklas Kany.

MentorDanmark var få år inden blevet opkøbt af Gyldendal, hvilket lagde en dæmper på panikken, da omsætningen gik voldsomt ned. GoTutor blev købt af Egmont. 

I dag er efterspørgslen ved at være tilbage på samme niveau som før coronapandemien, og markedet er i svag vækst, fortæller direktøren. Men lektiehjælp er langtfra en lukrativ forretning.

Hos familien i Nordjylland er lektiehjælp muligvis noget, der er kommet for at blive. Alva følger et forløb på 20 timers matematikhjælp hos MentorDanmark, og når det er slut, overvejer hendes forældre at tage hul på et af de andre fag. 

“Alva kunne også bruge ekstra hjælp i engelsk, så når vi nærmer os slutningen af det her forløb, skal vi finde ud af, om vi skal fortsætte med lektiehjælp”, siger hendes mor, der mener, at det ville være for meget for Alva at følge to lektiehjælpsforløb på en gang.