Lektiehjælp kan ikke stå alene

"De 28 projekter har vist, at lektiehjælpstilbuddets største potentiale for mange udsatte børn er at få hjælp til et bedre socialt liv. Det gode lektiehjælpstilbud handler dermed om hjælp til skoleliv i bred forstand," siger Jens Saarup, som er udviklingskonsulent i KLEO, CVU København & Nordsjælland, og én forfatterne til den evalueringsrapport, som netop er offentliggjort.

"Det er vores klare indtryk, at flere af projekterne har brugt arbejdet med lektiehjælp som en anledning til at skabe en mere rummelig skole - dvs. en skole, hvor der er plads til at kvalificere forskellige børns forskellige forudsætninger, og hvor der løbende er fokus på, hvordan alle børn bedst muligt kan deltage i og bidrage til klassefællesskabet og undervisningen", hedder det i rapporten. Men samtidig advarer forfatterne om, at lektiehjælpstilbuddene ikke må blive en erstatning for undervisningsdifferentiering i den almene undervisning:

"Sat på spidsen kunne man måske forestille sig, at et tilbud som lektiehjælp kunne føre til, at man blev mindre optaget af undervisningsdifferentiering i den almene undervisning og i stedet lagde op til, at lektiehjælpstilbuddet netop blev det sted, hvor den differentierede undervisning reelt set foregik - og hvor børnene populært sagt kunne indhente det, som de 'manglede' - enten fagligt eller socialt - i forhold til at kunne deltage i almenundervisningen".

Begrebet lektier

Forskerne stiller også spørgsmålstegn ved begrebet lektier:

"Lektiehjælp til udsatte børn er hjælp til skolelivet i bredeste betydning. Men hvad med selve lektiebegrebet? Iøjnefaldende nok har ingen af de 28 projekter haft en grundlæggende drøftelse af, hvad begrebet 'lektier' dækker over! Nogle udsatte børn har glæde af traditionelle lektier, hvis de ellers kan få hjælp til at lave dem; men de fleste udsatte børn synes at have større glæde af nogle andre 'lektier', fx træning i selvværd, empati og fællesskab", hedder det i rapporten:

"Hvilke pædagogiske antagelser ligger til grund for at anvende lektier i forskellige former? Hvilken lektiepraksis gør sig i gældende i dag og med hvilke betydninger for både ikke-udsatte og udsatte børn?"

Rapporten er ikke en evaluering af hver af de 28 projekter, men rummer mange konkrete eksempler på, hvordan lektiehjælpen har været tilrettelagt i de forskellige projekter - i samarbejde med sfo eller klub, morgen eller eftermiddag og ledet af pædagoger eller lærere med videre.

Se Folkeskolens reportage fra ét af projekterne til højre (Børn hjælper børn).