Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Lejrskole/friluftsliv

Lad os ta' på lejrskole

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Vibeke Fraenkel

118 sider, A4-mappe, 250 kroner

Københavns Lærerforenings Kolonier

Telefon 3325 4425

E-post: kolonierne@kolonierne.dk

Til fods, på cykel eller med bus. Mulighederne er talrige for spændende lejrskoleoplevelser på Sjælland. Københavns Lærerforening har en halv snes lejrskolebosteder rundt om i den nordlige del af øen, og dette materiale tager netop udgangspunkt i nogle af disse. Koloniernes beboere er den primære målgruppe for ringbindets ark til fri kopi, men store dele af indholdet kan også sagtens anvendes, selv om man vælger en lejrskole andre steder på Sjælland.

I alt 54 turbeskrivelser - inddelt i områderne Nordsjælland, Rørvig, Nordvestsjælland og Vestsjælland - giver historiske, kulturelle, naturfaglige samt helt praktiske oplysninger og informationer. Her er en generel introduktion til de enkelte områder, vejbeskrivelser, læsetekster som faglig baggrund for besøg, sagn og myter, ideer og oplæg til elevaktiviteter. Det hele er holdt i et elevvenligt og velbearbejdet sprog og nemt at gå til fra mellemtrinnet og opefter. Men desværre er kortudsnit, tegninger og alle øvrige illustrationer i ren sort-hvid. For at give større overblik kan materialet med fordel suppleres med 'Det levende Danmarkskort', det elektroniske kortværk fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

I de praktiske oplysninger henvises til adresser og telefonnumre på museer, slotte, turistbureauer og andre besøgslokaliteter, men endnu mere nyttigt og smidigt kunne det gøres ved, at der på Koloniernes hjemmeside blev lagt links til internettets mange og helt aktuelle muligheder.

Guiden vil være en oplagt anskaffelse for alle skoler, der jævnligt afvikler lejrskoler i regionen. Arkene kan kopieres direkte til elevbrug som læsestof, men da det hele er i sort-hvid og løsbladssystem, er dette ikke i sig selv det mest motiverende at præsentere eleverne for. Derimod er mappen fremragende som en nyttig, tidsbesparende håndbog og guide, når lejrturen skal planlægges.

Kaare Øster

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lejrskole/friluftsliv

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS