Det kan være svært for elever med særlige behov at finde på lege i frikvartererne, men nu er der hjælp at hente i et projekt, Dansk Skoleidræt er ved at rulle ud til skoler med specialundervisning. Her uddannes elever og personale til legespecialister, som organiserer lege tilpasset skolens målgruppe.
”Specialområdet kalder på strukturerede og tilpassede lege, så hvor gængs materiale er lavet til klasser med plus 20 elever, ligger vores fokus på lege med to til fem elever. Desuden er legene lette at sætte op,” siger projektleder Sune Gren fra Dansk Skoleidræt.
Kongekampen er et eksempel på en simpel leg. Kongen står foran en til tre andre elever og former et pistolgreb med sin ene hånd. Når han siger ”En, to, tre, nu,” peger han op eller ned med fingeren, og hvis en af de andre elever spejler kongen, bytter de plads.
”Man kan variere legen ved også at pege til siderne, og som en elev sagde: Kan man ikke også pege ligeud? Kongekampen får eleverne til at grine, for der kommer udbrud som æv og øv fra elever, som ikke spejler kongen,” fortæller Sune Gren.
Skoler står i kø for at være med
Ideen til legespecialisterne opstod, da en lærer i et tidligere projekt spurgte, om ikke Dansk Skoleidræt også kunne lave legepatruljer til specialområdet. Det førte til en prøveudgave på hendes skole i Odense.
”Mange elever på specialområdet har få relationer og måske slet ikke nogen. De kommer fra et stort område, går i små klasser og går måske ikke til nogen fritidsaktiviteter. Med legespecialisterne kan vi udbygge relationerne på tværs af skolen,” siger Sune Gren.
I efteråret sidste år blev der koblet yderligere fire skoler på projektet og i foråret endnu fem, så i alt har ti skoler været med til at udvikle materialer til legespecialisterne.
”I dette skoleår har vi 25 specialtilbud med. Pladserne blev revet væk på en uge, så nogle står på venteliste. Vores mål er at ramme 85 tilbud i alt, og vi vil derfor rekruttere 50 skoler til næste år,” siger Sune Gren.
Lærere lærer legene at kende
Skolerne får en sportstaske på hjul med rekvisitter og kort, som beskriver legene. Men først bliver elever og personale uddannet i at bruge indholdet.
Dansk Skoleidræt begynder med at holde et møde med skolen for at få indblik i elevgruppen og i, hvordan skolen har indrettet sig med pauser, leg og fællesskaber på tværs, og hvilke faciliteter skolen har. For der er stor forskel på en byskole med en lille skolegård og en skole med store udeområder og på skolernes erfaringer med leg.
Derefter holder Dansk Skoleidræt en workshop for alle medarbejdere på tre timer. Her afprøver de legene i trolleyen og får teorier om bevægelse og deltagelsesmuligheder.
”Vi præsenterer lærere og pædagoger for nogle af de 27 lege med tilpasningsmuligheder, så de kan inkludere alle elever i legene. Vi har for eksempel lavet stikbold om med en befrierbold, så eleverne ikke skal vente på, at ham den gode til boldspil bliver ramt. Vi vil gerne inspirere medarbejderne til at lege med til hverdag, for så kan de nemmere mærke, hvordan legene kan tilpasses eleverne,” siger Sune Gren.
Workshoppen slutter med, at lærere og pædagoger drøfter, hvordan legespecialister kan fungere hos dem.
Jeg har været lærer i 30 år, og projektet ligger helt klart i top 3 over mine bedste oplevelser i skolen
Niels Borring Lærer på specialskole
”På nogle skoler begynder de med at sige, at de ikke har elever, der kan magte opgaven som legespecialist, men som workshoppen skrider frem, tænker de elever ind og er åbne for, at vi også laver en uddannelsesdag for dem,” siger projektlederen.
Eleverne mærker, at andre vil dem
Skolerne udvælger elever, som sammen med tovholderne deltager i en uddannelsesdag, hvor de får sidemandsoplæring.
”Eleverne lærer at præsentere en leg, og de lærer også at stoppe og tilpasse legen, hvis den mister energi. På den måde får de en fornemmelse af, hvad de skal holde øje med hos deres skolekammerater,” siger Sune Gren.
Forinden har Dansk Skoleidræt set på, hvor på skolen det er oplagt, at legespecialisterne organiserer lege.
”Hvis det er i gymnastiksalen, laver vi uddannelsesdagen dér, og hvis skolen har en multibane, kan det være den, vi bruger. Så kan legespecialisterne lettere huske, hvordan de skal stille op til legene.”
Projektlederen hører skolerne sige, at deres elever vokser af at være legespecialister.
”Eleverne får et ansvar, de ikke nødvendigvis har stået med før, og de bliver positive rollemodeller for yngre elever. De mærker, at andre vil dem. Som en pige fortalte, er der nu yngre elever, som siger hej til hende om morgenen. Hun er legespecialist en gang om ugen, men hun går tit ud i andre frikvarterer og leger med de små. Før låste hun sig inde på toilettet og scrollede på TikTok,” fortæller Sune Gren.
Leg styrker eleverne kognitivt og socialt
På Nybroen, afdeling Rævebakkeskolen, i Nyborg ser lærer og tovholder Niels Borring, at skolens legespecialister blomstrer op og tager mere og mere ansvar.
”Legespecialisterne vokser, når andre elever fortæller dem, at legene har været den bedste oplevelse i deres liv. Flere af legene er genkendelige, men der er også mange nye. Det gælder så om at finde de lege, som virker for os,” siger Niels Borring.
Skolen underviser elever med både generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder og for at hjælpe dem ind i lege har skolen i mange år arbejdet på at udvikle deres legekompetencer, så ideen om legespecialister passer perfekt.
Selv bruger Niels Borring legespecialisterne som en del af den sociale træning af sine 10-13-årige elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
”Vi har i forvejen som mål, at eleverne skal lege sammen, for det styrker dem både kognitivt og socialt. Projektet har skubbet os videre, fordi vi får inspiration til lege, og fordi vi kan se, hvad det gør ved vores elever at lege sammen,” siger Niels Borring.
Legespecialister går fra usikkerhed til selvtillid
Hvor eleverne i almenskolernes legepatrulje selv organiserer legene, er der altid en lærer eller pædagog med til at støtte legespecialisterne. Niels Borring oplever dog, at hans elever kan meget selv.
”Vi kan være tilbøjelige til at overtage for meget, så skal man turde lægge ansvaret over til eleverne. To af mine legespecialister er skiftet til almenskolen, og jeg er ikke i tvivl om, at projektet har hjulpet dem på vej. De har fået styrket troen på sig selv og er gået fra usikkerhed til selvtillid. Det har været meget lærerigt for dem.”
Legespecialisterne styrker fællesskabet i klasserne, oplever Niels Borring.
”Vi har kørt med legespecialister i den sociale træning i et år, og vi kan se, at det begynder at sprede sig til frikvartererne. Eleverne bliver bedre til at lege sammen og til at løse konflikter. De kan lide at lege, og de opbygger gode relationer. Jeg har været lærer i 30 år, og projektet ligger helt klart i top 3 over mine bedste oplevelser i skolen”.
Legespecialisterne skal ikke løse konflikter
Legespecialisterne skal lave det sjove, så de skal ikke tage sig af eventuelle konflikter mellem eleverne.
”En konflikt kan blive meget voldsom, og det ansvar skal eleverne ikke stå med. Derfor skal den ansvarlige lærer eller pædagog ikke løbe efter en elev, som bliver sur og forlader legen, men overlade eleven til en kollega, så der hele tiden er støtte til legespecialisterne,” siger projektleder Sune Gren.
Dansk Skoleidræt har bestræbt sig på at fjerne konkurrenceelementet i legene, fordi konkurrence tit fører til konflikter.
”I en leg går eleverne lidt ned i benene og siger ’æg, æg.’ Når de møder et andet æg, slår de sten, saks, papir. Vinderen bliver kylling, som så slår sten, saks, papir med en anden kylling, hvorefter vinderen bliver dinosaur. Når to dinosaurer møder hinanden, bliver vinderen ved med at være dinosaur, mens den anden bliver æg igen. På den måde skifter det hele tiden, og man ender ikke med en samlet vinder. Der vil selvfølgelig nok være børn, som tæller, hvor mange gange de bliver dinosaurer, men det afgørende er, at eleverne får styrket deres sociale færdigheder, lærer at vente på tur og kan genkende strukturen i legene,” siger Sune Gren.
Det behøver ikke være de mest oplagte elever
Rævebakkeskolen har fået uddannet to hold legespecialister.
”Vi ser på, hvem der har talent for opgaven og vil have godt at af at få det skulderklap, der ligger i titlen legespecialist. Det behøver ikke være de elever, man synes er mest oplagte. Vi valgte for eksempel en lidt tilbageholdende dreng, og han er virkelig vokset,” fortæller tovholder Niels Borring.
Sammen med uddannelsen får legespecialisterne drikkedunke, diplomer og lyseblå veste. Det er med til, at de føler sig særlige.
”Bare lyden fra hjulene, når de triller afsted med kufferten, fortæller det hele. Jeg tog på et tidspunkt en bold ud til noget andet, og det blev straks påtalt af en legespecialist, at bolden hører til i kufferten og ingen andre steder,” siger Niels Borring.
Dansk Skoleidræt opfordrer netop skolerne til at se på, om en elev kan stille sig op og præsentere en leg. Men andre elever kan også være med.
”Mens en legespecialist præsenterer legen, kan de andre i teamet vise legen. Mange elever kan ikke læse en instruktion med seks-otte punkter, men de kan sagtens huske legene fra kurset. Det hjælper også, at skolerne får flere sæt legekort, for så kan de yngre elever prøve legene i klassen. Så er de forberedte på, hvad de skal ud til hos legespecialisterne,” siger Sune Gren.
'Legespecialister' skaber aktive frikvarterer for de yngre - og vokser i rollen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.