Leg og virkelighed på chatten

HRX: -)()()(- alle -Er der nogen der ved om der er simkort med flere end 120 tel. numbers?!

Solengel: Sannemen du er jo osse på om aftenen nogen gange ik?

S@nne: HRX-det er der*Ss*

»Det er jo en kode. Der er både slang og tegn«.

Ordene kommer fra en af deltagerne på konferencen »Børn og internettet trussel eller chance?«. Hun sidder på Handelshøjskolen i København sammen med otte andre til workshoppen »4står du d der sjat;-)«. Oplægsholderen er Tina Thode Hougaard, der er ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet og er ved at undersøge chattens verden og sprog. Hun har kigget på aldersgruppen fra cirka 11 til 18 år.

»Chat er en næsten synkron grafisk interaktion mellem to eller flere brugere på nettet«, lyder Tina Thode Hougaards definition.

»Chat kan være en god kommunikation og andre gange rodet og uoverskuelig«, siger hun, inden hun kommer ind på formålet med at chatte.

»For nogle handler det meget om at udforske og eksperimentere både med mediet og dets muligheder og med sproget og identiteten«, siger Tina Thode Hou-gaard. For nogle drejer det sig om fællesskabet, om at finde tilhørsforhold og tryghed. Endelig er der nogle, der chatter for at få regulær viden.

»Pia16« og »OneHellOfAGuy« er blandt de mange navne, der toner frem på lærredet. Alle sammen er tilnavne, som Tina Thode Hougaard er stødt på i sine mange timer på chatten. Og navnene er en del af den blanding af legeunivers og virkelighed, der opstår.

»Der ligger en leg med identiteten i navnene«, siger hun.

»Det, der skaber nærværet på chatten, er, at man tidsmæssigt er tæt på hinanden. I skriftsprog har man længere tid til at redigere sit indlæg. Omvendt er der en temmelig høj grad af spontanitet, for der sidder jo en og venter på dit svar«, siger Tina Thode Hougaard.

»Der er en distance i rum, men en nærhed i tid«.

Gestikulerer på skrift

Næste slide kommer frem. Nederst er der en smiley, et tegn, der ofte optræder i chat.

»Kroppen genskabes. Man har stadig et behov for at vise det kropslige, man smiler eller griner«, fortæller Tina Thode Hougaard og fortsætter:

»Skriftsproget er fattigt, og nuancerne mangler. Så de kopierer nogle af virkemidlerne fra talesproget over i skriftsproget«.

Kompensation er en af de sproglige mekanismer, der følger med chatten. Det gælder mimik, gestik, udseende og lugt.

Der bliver brugt forkortelser til at udtrykke, hvad man gør. For eksempel »G« for griner og »S« for smiler. Der bliver brugt regibemærkninger som »rødmer« eller »lister af« for at udtrykke følelses- eller handlingsudtryk. Der bliver økonomiseret af to grunde. Dels fordi der er et begrænset antal tegn til rådighed, dels fordi man skriver relativt langsomt. Det betyder, at netkronymer bliver flittigt brugt. Eksempelvis betyder ILM »i lige måde«. Lydstavning er også flittigt brugt, og det er ganske naturligt.

»Ta er en afskrivning af, hvordan vi taler. Vi artikulerer utrolig dårligt. Chat-sprog er mere lydnært«, siger Tina Thode Hougaard.

Endelig sker der en æstetisering.

»Normalt står de foran spejlet en time for at komme til at se godt ud. I chatten må de kompensere for, at andre ikke kan se dem«, siger hun og giver eksempler på skrifttyper og farver, på specielle tegn og store og små bogstaver. »HoPpEr« står der, og »det understreger teksten, der rent faktisk står og hopper«.

mhedegaard@dlf.org

En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 84 procent af børnene har lært om færdselsregler på chatten på skolen.

OTLOC Oplysning Til Lærere Om Chatten

G Griner

S Smiler

F Fniser

V Vinker

B Blinker

SF Smiler frækt

SS Smiler sødt

SMS Smiler Meget Sødt

SXXMS Smiler Xtra Xtra Meget Sødt

GH Griner Højt

LOC Laughs Out Loud

ILM I lige Måde