Lederen skal bestemme over lærernes arbejdstid

Fuld tilstedeværelse på skolen, ingen seniorordning i vente til yngre lærere og mulighed for differentieret forberedelse. Det er nogle af de umiddelbare konsekvenser, der venter lærerne, efter at Folketinget vedtog den 43 (rettet d. 13/5 - 2013) sider lange lov, som skal danne rammen om lærernes arbejdsliv efter sommerferien 2014.

Lærerne kommer på tjenestemændenes arbejdstidsaftale, med denændring at lærerne skal arbejde efter årsnorm i stedet formånedsnorm. Reglerne træder i kraft 1. august 2014.

Derefter er der:

• Regler for, hvordan arbejdstiden opgøres.

• Timebaseret opgørelse af arbejdstiden.

• Ulempegodtgørelse for arbejde på skæve tidspunkter.

Loven beskriver særligt værn for lærerne:

• Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne påhverdage.

• Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

• Skoleledelsen udarbejder en opgaveoversigt til lærerne, somoverordnet skal angive årets arbejdsopgaver.

• Opgaveoversigten skal udarbejdes på basis af en dialog mellemlærer og ledelse.

• Hvis der i løbet af året skal ændres væsentligt i opgaverne,skal det drøftes mellem ledelse og lærer.

Udfasning af aldersreduktion

Lærere, der er fyldt 57 år den 31. juli 2013, beholder rettentil 175 timers betalt frihed om året.

Lærere i alderen 50-56 år per 31. juli 2013 får, når de fylder60, mulighed for at gå ned i arbejdstid med en tilsvarendelønnedgang.

For lærere, der ikke er fyldt 50 år per 31. juli, bortfalderaldersreduktionen.

Lønkompensation

Der gives lønkompensation på knap 225 millioner kroner tillærerne i folkeskolen. Lønkompensationen bliver holdt uden forreguleringsordningen og påvirker ikke de øvrige offentligt ansattesløn. Tillægget kommer til at betyde, at lærerne før skat fåromkring 250 kroner mere om måneden plus pension.

Puljer

DLF er inviteret med i et partssamarbejde, som skal opstillepejlemærker til, hvordan den milliard, som regeringen har afsat tilefteruddannelse, skal udmøntes.

Derudover afsætter loven 20 millioner kroner i 2013 og 2014 tilat understøtte, at ledere, tillidsrepræsentanter og lærere ifællesskab udvikler tillidsfuldt samarbejde og godtarbejdsmiljø.

Kilde: Lov om forlængelse og fornyelse af kollektiveoverenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på detoffentlige område

Lærerne bliver omfattet af regler, der ligner arbejdstidsreglerne for statens tjenestemænd. Dog er der den forskel, at tjenestemændenes arbejde opgøres månedsvis, mens lærernes skal opgøres efter en årsnorm. Skolelederne skal fremover i højere grad end i dag lede og fordele arbejdet. Lederen er forpligtet til at sikre, at den enkelte lærer har en opgaveoversigt, som overordnet skal angive årets arbejdsopgaver - oversigten kan dog laves om i løbet af året. I lovforslaget står, at arbejdstiden så vidt muligt skal placeres samlet. Læreren får modsat nu fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen. Arbejdstiden beregnes fra det tidspunkt, hvor læreren møder på skolen, til det tidspunkt, læreren forlader skolen. Som udgangspunkt er læreren altså på skolen hele arbejdstiden, men loven åbner mulighed for, at der indgås lokale aftaler, hvor man kan supplere eller fravige bestemmelser.

Loven slår fast, at hvis en fuldtidsansat lærer arbejder mere end 1.924 timer om året, så vil de overskydende timer udløse enten afspadsering eller løn med et tillæg på 50 procent. Lærerne får også et tillæg, hvis arbejdstiden bliver placeret efter klokken 17.00 eller i weekenden.

Loven beskriver, at man på skolerne eller i kommunerne kan vælge at etablere et tidsregistreringssystem, som lederen kan bruge til at danne et overblik over lærernes arbejdstid - lærerne kan også selv bruge systemet til at få overblik over deres arbejdstid.