Læseglæder

Når en bog hedder noget i retning af 25 eller 100 bedste, 1001 af noget, du bør høre, se eller læse, eller signalerer andre hitlistemanerer, synes jeg, der er grund til at være på vagt. Kanonudvalg kommer ofte til at tage sig altomfattende ud i forhold til den tilgængelige kvalitetslitteratur, og det kan godt blive trættende i længden. Overbevisende er det i hvert fald sjældent.

Men denne her skiller sig positivt ud. Man kan da altid diskutere, om den, forfatteren har haft som nummer 101, ikke skulle have været med i stedet for nummer 99, men med disse forslag rammer han ganske bredt og dækker de flestes læsebehov for nogen tid, hvis man da vælger at gå slavisk frem. Det er der nu ingen grund til, og det er formodentlig heller ikke hensigten.

På to-tre sider per forfatter og værk får han forsynet håndbogens brugere med både koncentrerede biografiske oplysninger, et brugbart resume af fortællingen og nogle personlige betragtninger, iblandt ligefrem en morale. Som i analysen af Karen Blixens novelle "Det drømmende barn", hvor hovedpersonen i lighed med virkelighedens baronesse funderer over, hvordan livet kunne have været, hvis blot ikke .

Danskundervisning i folkeskolen inddrager kun i beskedent omfang den store verdenslitteratur. Men dansklæreren bør i hvert fald udvide sin horisont og måske finde en række klassiske tekster, der med held kan inddrages i undervisningen. Inspirationen kan i rigt mål findes i denne opslagsbog.