Læseforening til skoler: Send jeres resultater, så vi kan finde ud af, hvilke indsatser der virker

Der er ikke viden nok om, hvad der findes af gode muligheder til at hjælpe ordblinde til at læse og skrive.

Det mener Landsforeningen Læs&Stav, som nu er på jagt efter skolernes bedste metoder til at lære eleverne netop det.

”Vi er nysgerrige efter, hvad der findes af undervisningsmetoder til ordblinde elever rundt om på skolerne. Vi er selv begejstrede for de resultater, Doolexia har vist, men vi har på fornemmelsen, at der findes andre gode indsatser,” siger formand Henrik Kähler.

Doolexia er en privat udviklet træningsmetode, som ifølge en evaluering fra forsknings- og analysecentret Vive viser lovende resultater, især indenfor stavning.

Evalueringen blev finansieret af Læs&Stav, og selv om Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) ikke finder belæg for at anbefale det digitale redskab frem for andre indsatser, holder det ikke læseforeningen fra at kaste sig ud i et nyt forskningsprojekt.

”Vive-rapporten går i dybden med én metode, og nu går vi så i bredden for at få viden om, hvad der er af andre metoder derude. For der findes ikke én metode, som passer til alle elever, lærere og skoler,” siger Henrik Kähler.

Både skoler, som har købt sig til undervisningsmetoder i læsning og stavning, og skoler, som selv har udviklet undervisningsmaterialer, er velkomne til at melde ind.

”Hvis 30 skoler med 30 forskellige indsatser tilmelder sig, kan vi få et lille datagrundlag for hver enkelt metode. Det gør vi ved at bede skolerne om at sende os elevernes testresultater, så vi ved, hvilke indsatser der er værd at dykke ned i,” siger formanden.

Præmie skal motivere skolerne

Ideen er, at projektet munder ud i, at lærere får flere metoder at vælge imellem, så alle børn kan få opgaver, som hjælper dem til at lære at læse og skrive.

”Det er svært at sidde som læsevejleder med et komplet overblik over, hvad der findes af muligheder. Vi bør give dem et bedre vidensgrundlag, end den begrænsede evidensbaserede viden vi har i dag,” siger Henrik Kähler fra Læs&Stav.

Foreningen stiller en præmie på op til 3.000 kroner for hver tilmeldte elev i udsigt til de skoler, som kan fremvise de største fremgange blandt eleverne.

Præcis, hvordan vilkårene for konkurrencen skal skrues sammen, vil foreningen drøfte med ”lærere, elever og andet godtfolk,” som formanden formulerer det.

”Præmien skal appellere til, at flere skoler gør os opmærksom på, at de har en indsats, som de er stolte af. Hvis en skole med 50 tilmeldte elever vinder, er det alligevel en slags penge, som skolen kan bruge på aktiviteter, der styrker elevernes sammenhold og lyst til at lære.”

Leder af Pirls skal analysere skolernes data

Det er lektor og ph.d. Simon Skov Fougt fra DPU, Aarhus Universitet, som vil stå for at indsamle og bearbejde data fra skolerne.

”Mig bekendt findes der kun ét forskningsprojekt, som dokumenterer en langvarig effekt af ordblindeundervisning. Det har Søren Albeck fra Trygfondens Børneforskningscenter påvist blandt elever fra Kompetencecenter for Læsning i Aarhus,” siger Simon Skov Fougt, som også leder den danske del af den internationale læseundersøgelse Pirls.

Eleverne i Aarhus får et intensivt kursus i syv uger, hvorefter kompetencecentrets konsulenter systematisk følger dem på deres respektive skoler og sammen med lærerne sikrer, at eleverne møder et inkluderende læringsmiljø.

”Søren Albeck har dokumenteret en langvarig effekt over fire år, men indsatsen koster spidsen af en jetjager per elev,” siger Simon Skov Fougt.

Han var selv konsulent for Læs&Stav på Vive-rapporten om Doolexia og observerede derfor en del undervisning, hvor eleverne både arbejdede med digitale træningsøvelser og havde fokus på bogstavernes lyde og form uden brug af computer. Seks måneder senere kunne man måle en effekt ved hjælp af Hogrefe Testsystem.

I det nye projekt vil Simon Skov Fougt undersøge resultaterne af skolernes læseindsats i et bredere perspektiv.

”Hvis man sammenligner x-antal indsatser og måler med både Hogrefe og en tekst fra Pirls, bliver vi ikke kun klogere på elevernes stavning, men også på deres læsekompetencer. Vi ser forhåbentlig indsatser, der virker, så vi får data frem fra synsninger, som der er meget af på ordblindeområdet,” siger forskeren.

De allerdygtigste skoler skal inspirere

Henrik Kähler tror ikke, at præmien i sig selv får skoler til at iværksætte en indsats, som de ikke allerede har.

Men han håber, at skoler, som præsterer noget godt, vil gøre sig den ulejlighed at sende deres resultater ind.

Han regner med at kunne vise resultater af forskningsprojektet i juni 2027.

”Vi får ret hurtigt lagt os fast på strukturen og vilkårene for konkurrencen, og så har skolerne frem til årsskiftet til at tilmelde sig. Det mest realistiske vil være, at de indsender de første testresultater i begyndelsen af næste skoleår, hvorefter de enten udelukkende fortsætter deres indsats eller implementerer en ny indsats ved siden af, så der er en metode at sammenligne med,” siger Henrik Kähler.

”Det dur ikke, at 20-25 procent af eleverne går ud af skolen uden at kunne læse og skrive. Derfor skal andre kunne lade sig inspirere af de allerdygtigste skoler,” siger Henrik Kähler.