Kan du huske dengang alle kommuner blev pålagt at købe en såkaldt læringsplatform, hvor det var meningen, at lærere og elever skulle tilbringe skoledagen?
Nu ser det ud til, at deres udbredelse er kraftigt på retur. I 2023 vakte det opsigt, da Odense Kommune besluttede ikke at forny sit abonnement på sådan en platform.
Og siden har Mariagerfjord, Ikast-Brande, Rebild, Svendborg, Varde, Brøndby, Randers, Glostrup og Albertslund valgt at gå samme vej.
De kommuner, der dropper læringsplatformen, tilkøber typisk et meddelelsesbog-modul hos andre
Daniel Kansberg Næstformand i Danmarks It- og Medievejlederforening
Odense tog beslutningen, efter Børne- og Undervisningsministeriet efter lang tids forvirring kunne bekræfte over for Folkeskolen, at læringsplatformen med afskaffelsen af de digitale elevplaner ikke længere var lovpligtig.
"Og flere og flere kommuner øjner muligheden for at komme ud af den relativt dyre udgift, læringsplatformen er, målt op imod det udbytte, der er," fortæller næstformand i Danmarks It- og Medievejlederforening Daniel Kansberg, der til daglig er it-vejleder i Vesthimmerland Kommune og ved siden af driver en selvstændig konsulentvirksomhed (tilføjet den 11/03, red).
Store lokale forskelle på brug
Læringsplatformene blev indført som led i det såkaldte brugerportalsinitiativ, som også Aula er en del af.
Læs også
Ambitionerne fejlede ikke noget. Læringsplatformen skulle være en væg-til-væg-løsning til planlægning, undervisning, evaluering - og ikke mindst arbejdet med reformens læringsmålstyrede undervisning.
Desuden skulle læringsplatformen kunne integrere diverse ressourcer, som lærerne skulle bruge til at bygge undervisningsforløb til deling "både lokalt og nationalt".
Og selv om det aldrig blev formuleret direkte hverken på Christiansborg eller i KL, lød vurderingen fra eksperter, at læringsplatformen skulle gøre det lettere for lærerne at forberede sig, efter deres forberedelsestid var blevet beskåret med lov 409.
Hvordan læringsplatformene endte med at blive brugt, har der dog været store lokale forskelle på, pointerer Daniel Kansberg.
Og de kan være med til at forklare, hvorfor nogle kommuner vælger at afskaffe den nu frivillige læringsplatform, mens andre forlænger kontrakten.
Læs også
"Læringsplatformen blev pålagt ovenfra i en tid, hvor der mildest talt var nok at forholde sig til for lærerne. Så det blev relativt udbredt, at man i stedet for at bygge forløb fra bunden i platformen bare satte et link ind til en fagportal", siger han og tilføjer:
"De steder, hvor det stadig er sådan, er det næppe det store tab for lærerne. Men de steder, hvor man enten fra start eller løbende har vænnet sig til at lave ugeplaner, årsplaner, forløb og så videre i læringsplatformen, vil lærerne i højere grad føle, de mister et arbejdsværktøj".
Nøjes med et modul til meddelelsesbog
Oprindeligt var det lovpligtigt for skolerne at bruge læringsplatformen til uddannelsesparathedsvurderinger og elevplaner.
Nu er førstnævnte afskaffet og sidstnævnte afløst af meddelelsesbogen.
"Flere kommuner har valgt at bruge læringsplatformenes meddelelsesbog. De kommuner, der dropper læringsplatformen, tilkøber typisk et modul hos andre. For eksempel EasyIQ," siger Daniel Kansberg, som selv har EasyIQ som en af sine samarbejdspartnere i sit konsulentfirma (tilføjet d. 11./3., red).
Det har ikke skortet på vilje fra læringsplatformenes side i at følge med udviklingen i takt med, at bindingerne i Fælles Mål, elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger er løsnet, mener han.
Men tendensen går mod, at kommunerne selv sammensætter løsninger ud fra de lokale behov.
"Udbyderne af læringsplatformene har ikke fjernet funktioner, selv om kravene er blevet mere fleksible. Hvis funktionerne bliver brugt, består de, og det er blevet mere fleksibelt, hvordan man kan bruge dem", siger Daniel Kansberg og tilføjer, at han har set de første AI-værktøjer blive tilføjet:
"Så de forsøger helt klart at holde sig relevante. Men det er en relativt dyr løsning, hvis ikke man bruger så mange funktioner".
Svært at eksportere forløb
Men økonomien kan også være et argument for at beholde læringsplatformen. Det er nemlig tidskrævende at eksportere forløb og andre dokumenter, hvis man dropper den - eller skifter fra en til en anden.
"Om man skifter eller dropper læringsplatformen, kører de fleste kommuner derfor en periode, hvor man har dobbelt op, så lærerne har tid til at flytte deres ting. Og det er dyrt", siger Daniel Kansberg.
Mange mener, at et af målene med læringsplatformene var, at de skulle hjælpe lærerne med at spare på den forberedelsestid, de fik mindre af med lov 409. Er det indfriet?
"Det er nok svært at svare firkantet på. Har man sat sig ind i, hvordan LMS-systemer kan bruges, uanset hvad de så i øvrigt hedder, så kan det godt - med fed streg under: kan - føre til, at man kan klare sig med mindre forberedelsestid", siger Daniel Kansberg og tilføjer:
"Men det kræver, at man bruger rigtig meget tid på at sætte sig ind i det til at starte med. Der må man nok konstatere, at man hældte rigtig meget andet på lærernes tallerken samtidig".
"Og at en del kommuner ikke formåede at sætte en retning for, hvordan man skulle bruge platformen, så den blev en hjælp i stedet for endnu en ekstraopgave".
Læringsplatformen skulle hjælpe lærerne i forberedelsen: Nu dropper kommuner den på stribe
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.