Læreruddannelsen har længe kæmpet med høje frafaldstal. Det skulle den nye læreruddannelse fra 2013 ændre ved. Men en opgørelse viser, at de studerende fra den nye uddannelses første år falder lige så hyppigt fra efter ét års studier, som de gjorde før i tiden.
Særligt UC Syd har oplevet et stor andel studerende, falder fra på den nye uddannelse. Her oplevede man en stigning på 2,4 procentpoint i første års-frafaldet. Og især UC Syds læreruddannelse i Esbjerg var hårdt ramt. Omtrent hver fjerde studererende fra uddannelsens første årgang var forsvundet efter et år.
Rektorer i kor: Besparelser rammer læreruddannelsen hårdest
Men det er for tidligt at konkludere, at det høje frafald fortsætter med den nye læreruddannelse, mener institutleder for læreruddannelsen på UC Syd Lars Breinholt Søndergaard. For professionshøjskolerne havde kun fire måneder inklusiv en sommerferie til at implementere uddannelsens nye struktur med en modulopbygning og langt flere prøver og eksamener. Og det gik udover uddannelsens første årgang, fortæller han.
"Nogen steder har studerende mødt en uddannelse, der kun lige knap nok var klar, og det har krævet noget forståelse hos de studerende om, at de var med i en kompakt opstartsfase. Der tror jeg, at der har været nogen, som ikke syntes, at det var rart og rimeligt, at de skulle være forsøgskaniner", fortæller han.
Lars Breinholt Søndergaard mener, at det er for tidligt at vurdere, om den nye læreruddannelse vil føre til mere eller mindre frafald. Men han fortæller, at frafaldsprocenten på UC Syd i Esbjerg er forbedret på årgangen, der startede i 2014. Og så peger han på, at den nye læreruddannelse tidligere skiller fårene fra bukkene end den forhenværende, så frafaldet nu formentlig kommer tidligere i uddannelsen.
Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse
"Der er nogle elementer, som er flyttet længere frem i uddannelsen, så de studerende møder nogle bastante krav til eksempelvis modulgodkendelser. Det gjorde man ikke med den gamle uddannelse. Det skulle alt andet lige gerne betyde, at frafaldet ligger tidligere i uddannelsen. Men det ved vi ikke endnu", siger han.
UC Syd: Lavt optag kan føre til større frafald
Lars Breinholt Søndergaard er særligt bekymret for det faldende optag, som især presser små læreruddannelser som den i Esbjerg på både frafald og økonomi.
"Optaget betyder, at man kommer i nærheden af et niveau, hvor holdene bliver så små, at der simpelthen er for få studerende til, at der er et ordentlig studiemiljø. Frafaldet og optaget går også ud over økonomien. For med taxametersystemet får vi penge for antallet af optagne, og hvor mange der gennemfører studiet. Jeg har heldigvis en bestyrelse i Esbjerg, som satser på læreruddannelsen. For hvis jeg skulle levere sorte tal i de her år, ville det se skidt ud. Der mangler i forvejen midler til at finansiere den nye uddannelse".
Fortsat opbakning til femårig læreruddannelse
UC Syd her derfor igangsat en række initiativer, som skal sikre studiemiljøet trods det beskedne optag, og i efteråret åbnede Esbjerg for første gang for et vinteroptag, hvor 44 fra januar er startet på læreruddannelsen.
Læreruddannelse: Første år var et særligt svært år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.