”Har du noter? Føler du dig klar?”
Lektor på læreruddannelsen i Hjørring Dorte Westmark kigger intenst på lærerstuderende på 2. årgang Elna Christensen.
”Jeg er overhovedet ikke klar. Jeg kaster mig ud i det.”
Om få minutter skal Elna Christensen agere lærer i et rollespil som en del af en simulation. Rollen er blevet tildelt ved lodtrækning, og lærerrollen var den, hun var mest nervøs for, at hun ville trække.
Hendes holdkammerat Sebastian Haug Krab skal spille Emil. En elev i 3. klasse, som er godt med fagligt og også har nogle gode venner i klassen, men som ofte går rundt for sig selv og kommer i konflikt med de andre elever.
Jakob Gejl har fået rollen som moren Julie. Hun er sygemeldt fra arbejde og lader Emil blive hjemme, hvis han ikke vil i skole. Yasmin Abdul-Redha har trukket rollen som Peter – morens kæreste gennem to år. Det er første gang, Peter skal møde klasselæreren.
Om lidt skal de fire lærerstuderende sammen gennemspille en skole-hjem-samtale, som skal gennemføres efter psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halses fem faser, som de inden har læst op på.
Emil, du er begyndt at gå meget for dig selv i frikvarterne?
Lærerstuderende Elna Christensen i rollen som 'lærer'
Nogle gange bliver vi uvenner, og så er det bedre at gå alene.
Lærerstuderende Sebastian Haug Krab i rollen som 'Emil'
Lektor Anne Gitte Hønge ser på de to lærerstuderende, som skal spille mor og kæreste.
”Det sværeste er faktisk, når I skal spille det modsatte køn,” siger hun og giver dem muligheden for at bytte. Men de studerende afslår.
Klasseværelset på UCN er en perfekt scene. De studerende griner nervøst og ser forventningsfuldt på deres underviser. Læreren Elna Christensen klikker nervøst på sin kuglepen, mens mor, kæreste og Emil bliver sendt uden for døren til den sidste briefing, inden tæppet går.
Velkomsten
Der er en god grund til, at læreruddannelsen UCN i Aalborg og Hjørring bruger simulation i undervisningen af lærerstuderende. Når spotlight peger på nybagte lærere, rammes mange af angst for rampelyset og får lyst til at flygte. På læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring bruger underviserne simulation i form af rollespil for at styrke de lærerstuderendes professionelle dømmekraft. For det at påtage sig en rolle, som de efterfølgende reflekterer over, klæder studerende på til at tage de gode valg, når en presset hverdag pludselig bliver en realitet.
Det er lektorerne på læreruddannelsen UCN Anne Gitte Hønge og Dorte Westmark, der står bag et forskningsprojekt om simulation på læreruddannelsen. For Anne Gitte Hønge og Dorte Westmark er det vigtigt at skabe et trygt rum for de studerende, når de bruger rollespil som læringsmetode.
”Derfor foregår det altid i mindre, kendte studiegrupper og ikke i større holdregi. Det relationelle betyder meget for, at de studerende tør begå fejl og sætte sig selv i spil,” siger Anne Gitte Hønge.
Uden for klasserummet instruerer hun Sebastian Haug Krab i, at han – når han går ind til skole-hjem-samtalen – ikke er en reflekterende lærerstuderende, men en stilfærdig 3.-klasseelev, der helst ikke svarer, og hvis han gør, er det i korte sætninger.
Scenen begynder, da døren går op, og læreren er klar til at modtage de tre gæster til skole-hjem-samtalen. Hun hilser på Emil og på moren, og som den eneste giver hun kæresten Peter hånden.
Samtalen
Der er kaffe og vand på bordet. Læreren starter med at italesætte, at det er første gang, Peter er med til samtalen.
”Har det været godt at starte i skolen igen?” spørger læreren Emil.
”Ja, det har været meget godt.”
”Hvordan går det med kammeraterne?”
”Det går meget godt.”
Pludselig tager moren over og fortæller, at de ikke altid får læst lektier derhjemme. Stille og roligt fortæller læreren forældrene om, at Emil har det lidt svært socialt og ofte kommer i konflikt.
Husk, at en elev i 3. klasse svarer i korte sætninger.
Lektor Anne Gitte Hønge
Det er ikke altid, at vi får læst lekiter derhjemme.
Lærerstuderende Jakob Gejl som 'mor'.
”Jeg havde slet ikke hørt om det. Kan I gøre noget i skoletiden? Hvad kan vi gøre?” spørger moren.
Læreren foreslår Emil, at han hiver fat i gårdvagten eller læreren, når der er noget, der er svært.
”Det er rigtigt, det kan …” siger Emil, men bliver afbrudt af læreren, der begynder på en sætning, men så tager sig i det: ”Det må du undskylde, Emil. Jeg afbrød dig. Hvad vil du sige?”
Emil smiler.
”Det er svært, selv om jeg gerne vil,” siger han.
Læreren anbefaler, at han begynder at skrive dagbog over, hvordan det går, så de sammen kan se, hvad der kan gøres anderledes.
”Tror du, vi kan øve os på det?” spørger læreren Emil.
”Det tror jeg godt, vi kan,” siger Emil.
Lektor Anne Gitte Hønge afbryder skole-hjem-samtalen efter syv minutter og 54 sekunder.
”Der er ikke en specifik tid på, det handler om, at de skal være nået et sted hen, hvor vi har noget at reflektere over,” forklarer hun.
Debriefing
”I skal blive i rollen,” formaner lektoren og kalder den femte studerende, Simone Bertelsen, hen til samtalebordet. Hun har trukket rollen som observatør og har siddet og konstant skriblet ned, hvad hun har observeret. Lektor Dorte Westmark sætter sig sammen med de andre.
En efter en beskriver observatøren, Emil, moren, Peter og læreren, hvad de har oplevet ved samtalen.
”Jeg observerer, at der bliver snakket om Emils sociale liv – ikke hans faglige liv,” siger Peter.
”Jeg får nye informationer, som jeg skal bearbejde,” siger moren.
”Jeg føler, at der bliver snakket til mig i starten, men så bliver der snakket om mig. Det var ikke så behageligt. Jeg blev udelukket,” siger Emil.
Læreren føler, at det hele sluttede meget brat, og at hun slet ikke nåede at sige alt det, hun skulle – blandt andet nævne, at det er et problem, at Emil bliver holdt meget hjemme.
Analysen
Derefter får de lov til at analysere på samtalen – men stadig i de roller, de har.
”Jeg lagde mærke til, at du ikke gav hånd til mig,” siger moren. ”Men du havde et åbent kropssprog, da vi kom ind,” siger Peter.
”Som person er jeg faktisk ikke så vild med at give hånd,” siger læreren.
Lektor Anne Gitte Hønge siger, at det er muligt, at man kan italesætte, at det ikke er naturligt at give hånd, men at det også kan give nye barrierer at sige det højt.
Observatøren bemærker, at Emil var meget tilbageholdende, og det virkede, som om det var svært for ham at sidde foran læreren mellem moren og Peter.
Lektor Anne Gitte Hønge siger til læreren, at det havde stor betydning, at hun henvendte sig direkte til Emil.
Emil er ikke i tvivl om, hvad der betød mest for ham.
”Da du afbryder mig, siger du undskyld. Det betød, at jeg fik lyst til at deltage. Jeg følte, at jeg blev lyttet til,” siger han.
Anvendelse
Efter 25 minutter bliver et usynligt scenetæppe trukket for, da lektor Anne Gitte Hønge siger: ”Nu må I gerne være jer selv.”
Flere af de studerende sukker dybt og smiler. Kroppene bliver mere frie, og Jakob Gejl ryster sig lidt. Pludselig har de stor lyst til at dele, hvad de har fået ud af øvelsen.
”Det var en smule grænseoverskridende,” siger Elna Christensen. ”Der var mange wildcard. Jeg blev undervejs i tvivl om, hvorvidt jeg fik svaret på alle forældrenes spørgsmål. Jeg tror, jeg en anden gang ville spørge, om de føler, at de har fået svar på deres spørgsmål undervejs.”
Lektor Anne Gitte Hønge nikker: ”Det er en god ide. Nu stoppede jeg jer – men i den virkelige verden banker Karlas mor pludselig på, så det er en god ide at spørge løbende.”
Elna Christensen er overrasket over, hvor stor effekt hendes undskyldning over at afbryde Emil havde:
”Jeg kunne godt have trumfet ham og bare talt videre, men så havde han trukket sig. Jeg tænkte slet ikke over det i situationen, men bagefter kan jeg se, hvor stor en forskel det gjorde.”
”Det er et fantastisk redskab. Det giver så meget,” siger Jakob Gejl. ”Man burde gøre det ude i det virkelige liv en gang om året, hvor man fik en kollega med til at observere. Man får holdt et spejl op, der viser konsekvenserne af ens handlinger.”
Dorte Westmark fortæller, at de på læreruddannelsen også bruger simulation til at undervise i konflikthåndtering og klasseledelse, fordi det giver mulighed for at afprøve og reflektere over nogle af de dilemmaer, som de studerende kommer ud for, når de står i klasseværelset.
Anne Gitte Hønge smiler. ”Det er lige præcis det, som setuppet kan. Man bliver klogere på, at det kan være små ting, man ikke tænker over, som virker. Men ofte er der ikke tid til at give den slags feedback på skolerne,” siger hun og peger på, at målet er, at de studerende netop bliver klædt på til de situationer, de møder, når de kommer ud på skolerne.
”Professionel dømmekraft er noget, den enkelte lærer udvikler. Det handler om at være sig selv. I kan godt kigge på og blive inspireret af den måde, Elna gjorde det på, men I kan ikke copy-paste.”
Yasmin Abdul-Redha er enig.
”Man skal egentlig bare være sig selv. Præmissen kan være anderledes, man kan tilpasse sig selv, men man kan ikke ændre sig selv,” siger hun.
Lærerstuderende øver sig på virkeligheden gennem rollespil: ”Det er et fantastisk redskab"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.