Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende har valgt ny forperson

På et årsmøde i weekenden blev Anneline Larsen valgt som ny forperson for Lærerstuderendes Landskreds. Hun overtager posten i det nye år efter Caroline Holdflod Nørgaard.

Til Lærerstuderendes Landskreds årsmøde blev Anneline Larsen valgt som ny forperson. Hun er 25 år og går på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun vandt afstemningen mod Nicklas Hakmann fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg, Københavns Professionshøjskole.

Foto: Lærerstuderendes Landskreds
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
Start debatten
1. november 2022, kl. 11:26
Start debatten

Med én modkandidat blev Anneline Larsen i weekenden valgt som forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Anneline Larsen

Foto: Lærerstuderendes Landskreds


Anneline Larsen er 25 år og er opvokset i Dragør og Lyngby.

Hun går på 5. semester på deltid på Københavns Professionshøjskole på Campus Carlsberg. Hun er vendt tilbage til læreruddannelsen efter et semesters barselsorlov.


Hendes undervisningsfag er dansk i udskolingen og på mellemtrinnet, samfundsfag og håndværk og design.


Anneline Larsen har siden 2020 været medlem af Lærerstuderendes Landskreds bestyrelse. I 2021 blev hun valgt til det nyoprettede forretningsudvalg.


Anneline Larsen har været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fra 2013 til 2018.


Siden 2014 har hun brugt flere sommerferier som aktivist i Jobpatruljen. Jobpatruljen er en oplysningskampagne, der taler med unge mellem 13 og 17 år om løn, sikkerhed og rettigheder på arbejdspladsen.

Anneline Larsen er 25 år og går på læreruddannelsen på Campus Carlsberg på Københavns Professionshøjskole. Hun startede på læreruddannelsen i januar 2020 – få måneder før hele Danmark blev lukket ned på grund af coronapandemien.

I slutningen af 2020 blev hun valgt til Lærerstuderendes Landskreds' bestyrelse på vegne af Københavns Professionshøjskole. Og i 2021 blev Anneline Larsen valgt ind i det nyoprettede forretningsudvalg.

”Store dele af mit studie har været påvirket af nedlukning og afstand. I de perioder har mit engagement i LL været virkelig vigtigt for mig. Det var her, jeg kunne få et fællesskab omkring det at være lærerstuderende”, siger hun.

”I Lærerstuderendes Landskreds er der både plads til faglig fordybelse, didaktiske overvejelser og politiske diskussioner. Derudover synes jeg, det er vildt, hvor meget vi som lærerstuderende kan være med til at skabe af forandringer. Både lokalt og nationalt. Derfor er det også med en vis ydmyghed og ærefrygt, at jeg har valgt at stille op som forperson”.

Anneline Larsen overtager posten som forperson fra Caroline Holdflod fra 15. januar. Samtidig tager hun orlov fra læreruddannelsen.

Efterspillet om læreruddannelsen bliver vigtigt

De seneste år har arbejdet i Lærerstuderendes Landskreds i høj grad kredset om den nye læreruddannelse, der faldt på plads i september.

”Jeg synes, det er en vild god aftale. Jeg ville ønske, at jeg selv skulle gå på den nye læreruddannelse”, siger Anneline Larsen.

Hun understreger samtidig, at arbejdet omkring den nye læreruddannelse langt fra er slut.

”Nu kommer der et efterspil, hvor det bliver helt vildt vigtigt, at de studerende bliver inddraget lokalt på læreruddannelserne. Vi skal blandt andet sikre, at de, der allerede går på læreruddannelsen, får så meget ud af aftalen som overhovedet muligt – samtidig med, at vi værner om de studerendes rettigheder”, siger hun.

”Det bliver en tid med overgangsstudieordninger, og derfor kan nogle studerende komme i klemme. Deres rettigheder skal vi sikre”.

I weekenden har Lærerstuderendes Landskreds også vedtaget, at foreningen vil arbejde på at få flere til at læse til lærer.

”Som lærerstuderende bekymrer vi os om, hvordan skolen ser ud, når vi er færdiguddannede. Om vi har kollegaer nok. Vi kan jo se, at uddannelserne ikke bliver fyldt op lige nu”, siger Anneline Larsen.

”Vi skal også sikre en bedre overgang fra læreruddannelsen til folkeskolen. Jeg tror, at det handler om, at man som ny lærer har brug for mere ro og tid, og at der er mulighed for at sparre med erfarne kollegaer.

Anneline Larsen tiltræder som ny forperson 15. januar.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende har valgt ny forperson

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS