”Jeg har altid gerne ville være på en efterskole”.
Sådan lyder det fra Amanda Seiler Hansen, som er lærerstuderende på første år på læreruddannelsen på Nyelandsvej på Københavns Professionshøjskole.
Hun er ikke den eneste.
En ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL) viser, at kun fire ud af ti lærerstuderende helst vil arbejde på en folkeskole, når de står som færdiguddannet lærer.
Amanda Seiler Hansen er meget bevidst om, hvorfor et job på en folkeskole ikke er hendes førstevalg.
”Det er primært, fordi jeg selv har gået på efterskole, og jeg synes, det er megafedt at være i det miljø. Og så giver efterskolelivet frihed til at lave andre ting, end man kan i folkeskolen”.
Hun er én blandt mange på læreruddannelsen, der går rundt med planer om at gå efter et job på en efterskole.
Hver femte af de studerende svarer i LL’s undersøgelse, at et efterskolejob er deres førsteprioritet. Dermed er det den næstmest attraktive jobtitel efter folkeskolelærer på læreruddannelsen.
Søger større frihed på efterskole
Amanda Seiler Hansen er et stort friluftsmenneske og er uddannet friluftsvejleder ved Paul Petersens Idrætsinstitut.
Hun ser livet som efterskolelærer som en mulighed for at kombinere det at undervise i grundskolen med sin passion.
”Jeg er vild med adventure outdoor, skiløb, kano og kajak. Det er nemmere at implementere det i sit hverdagsliv, når man er et sted, hvor sådanne valgfag bliver tilgodeset”, siger hun.
Hun er for tiden i udstrakt praktik på en folkeskole, hvor hun har matematik i 4. kasse. Hun skal også have eleverne i 5. klasse næste år.
”Jeg har oplevet, at der kan være langt mellem kreative tilgange i folkeskolen. Det virker ikke, som om lærerne har særlig meget frihed til at lave det, de selv vil”, siger hun og tilføjer:
”Der handler også om, at eleverne ikke selv har valgt at være i folkeskolen. Det har de fleste elever, der er på en efterskole, og det tror jeg motiverer eleverne på en anden måde”.
Praktik på folkeskole bekræfter jobønske
I undersøgelsen blandt de lærerstuderende svarer 16 procent, at praktikken har mindsket deres lyst til at arbejde i folkeskolen. Sådan er det ikke for Amanda Seiler Hansen.
”Jeg tror ikke, det har mindsket det, men jeg er blevet bekræftet i, at det er ikke dér, jeg skal være”, siger hun.
24 procent oplever, at læreruddannelsen i mindre grad eller slet ikke ruster dem til jobbet – blandt sidsteårsstuderende er tallet helt oppe på 37 procent.
Selv om Amanda Seiler Stensbirk kun er på første år, forstår hun godt svarene.
”Jeg har matematik fra 1. til 10. klasse, men jeg kommer kun i praktik i 4. og 5. klasse. Jeg kan ikke se, hvordan det ruster mig til de udfordringer, jeg kommer til at møde i udskolingen, hvor jeg gerne vil undervise”, siger hun.
Hun kunne godt tænke sig, at læreruddannelsen i højere grad, end tilfældet er tog hensyn til de specielle ønsker for karrieren, som de studerende har.
”Jeg ved, at jeg skal arbejde i udskolingen, så det er ærgerligt, at det slet ikke er muligt for mig at komme i praktik i udskolingen. Det kunne være en løsning, at man får lov til at skifte årgang i praktikken efter eget valg. Eller at man i højere grad fik lov til at vælge den årgang, man gerne vil arbejde med”, siger hun.
Hun understreger, at hun er rigtig glad for muligheden for at undervise i matematik gennem elevernes fulde skoletid, og at det kan være svært at kombinere med praktikken.
“Jeg godt ved, at det er et stort krav at kunne ønske årgang i praktikken”, siger hun.
Hører mange ønsker om at kunne skifte undervejs
Amanda Seiler Hansen er forperson i Soltinget, som er de studerendes råd på læreruddannelsen på Nyelandsvej.
“Jeg hører mange studerendes historier og ved, at mange deler ønsket om at et skift i praktikken vil forberede dem bedre. Også på tværs af dansk, engelsk og matematik. Simpelthen fordi, at flere forskellige praktiklærere, klasser og skoler giver et mere nuanceret billede af virkeligheden, og det må alt andet lige være det, der ruster os mest muligt”, siger hun.
Med en så klar retning for, hvor hun ønsker at undervise, når hun er færdiguddannet lærer, havde hun overvejet at begynde på Den Frie Lærerskole i Ollerup som er målrettet friskoler, efterskoler og højskoler, men valget faldt alligevel på en almindelig læreruddannelse.
”Men min kæreste og jeg har købt en lejlighed i Søborg. Vi har vores familie her. Men havde det ikke været for ham, så havde jeg nok taget uddannelsen i Ollerup, men vi tænkte det blev lidt meget”.
Amanda drømmer om at blive efterskolelærer: Det virker ikke til, at lærerne i folkeskolen har særlig meget frihed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.