"At der er sammenhæng mellem hvor meget man studerer, møder sine undervisere og undervisningens kvalitet - og så uddannelsens samlede kvalitet, der vidste vi godt. Vi vidste også godt, at det i høj grad er en mangelvare at få feedback på studiet. Vi har efterspurgt mere praksiskobling, og det er også en af de ting, rapporten fremhæver som væsentligt at forbedre".
Sådan lyder det fra formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro, da han er færdig med at tygge sig igennem de cirka 150 sider, der udgør den længe ventede rapport 'Høje mål: Fremragende undervisning i videregående uddannelser' (se rapportens samlede anbefalinger i faktaboksen til denne artikel).
Udvalg anbefaler ændringer af bl.a. læreruddannelsen
Heraf fremgår det, at læreruddannelsen langt fra er et fuldtidsstudium, at der er for lidt feedback til de studerende og at kun cirka halvdelen af de studerende på professionshøjskolerne mener, at der er sammenhæng mellem uddannelsen og det job, de bliver uddannet til.
Ingen overraskelser
Formanden for udvalget, tidligere SFI-direktør Jørgen Søndergaard, er da heller ikke ligefrem overrasket over rapportens konklusioner.
"Der er ikke så meget, man ikke vidste i forvejen. Men når det nu er sådan, at man kan uddanne sig på deltid, så er det jo vigtigt at få kigget på, hvad der så skal gøres ved uddannelsen", siger han.
Selv er han ikke i tvivl. Der skal stilles højere krav.
"Ikke nødvendigvis flere undervisningstimer i auditoriet - det kan også være flere opgaver", siger Jørgen Søndergaard.
Talsperson for læreruddannelserne i rektorkollegiet for professionshøjskolerne, Tove Hvid Persson fra UCC, er enig i, at det er et "kæmpe problem", at de studerende på læreruddannelsen bruger så kort tid på studiet.
"Vi er i fuld gang med at implementere det, vi kalder studieaktivitetsmodellen. Her får vi specificeret nogle krav i forhold til, hvad de studerende forventes at gøre ud over den undervisning, de deltager i. Vi skal sætte højere krav. Det skal være sværere at komme ind med også at gennemføre læreruddannelsen", siger hun.
Bob Bohlbro er ikke i tvivl om, at de lærerstuderende gerne vil bruge mere tid på studiet, men at det kræver mere og bedre undervisning.
"God undervisning kommer fra underviserne. De studerende skal være engagerede i uddannelsen, men uddannelsen skal også være engageret i de studerende. Det samspil er meget væsentligt. Vi skal finde ud af, hvordan uddannelsesstederne får skabt gode studiemiljøer, hvor de studerende kan komme og engagere sig", siger han.
Mere virkelighed, tak
Ifølge Kvalitetsudvalgets rapport er det kun cirka halvdelen af de studerende på professionshøjskolerne, der mener, at uddannelsen ruster dem til det job, de skal ud at varetage.
"Der har måske været en tendens til, at man tænker, at det er klaret med praktikken på læreruddannelsen. Men der er et helt arsenal af muligheder for at skabe kobling til praksis derudover. For eksempel at lave sine projekter ude i praksis, gæsteundervisere og at inddrage cases i undervisningen", siger Jørgen Søndergaard.
Bob Bohlbro kan godt genkende billedet af, at praksiskoblingen består af 18 ugers praktik i løbet af fire års uddannelse.
"Undervisere med forståelse for praksis nu og her og ikke for for 20 år siden er desværre også en mangelvare på læreruddannelserne", siger han.
Tove Hvid Persson:
"Vi arbejder intenst med at styrke relationen til praksis ud over praktikken. For eksempel partnerskabsaftaler om, at de studerende kan tilknyttes skoler. Det vil sige, at man for eksempel kan komme ud og iagttage læseundervisning, hvis det er det, der studeres", siger hun og tilføjer:
"Der er intet til hinder for, at professionshøjskolerne bruger folkeskolelærere som timelærere, og det sker også mange steder. Men det er et dilemma, der er svært at løse, at det er de aktuelle erfaringer, der er interessante for en læreruddannelser. Det er også derfor, vi bruger forsknings- og udviklingsmidler på at få vores undervisere i relation og samarbejde med praksis".
Send flere penge
Både udvalgsformanden, de lærerstuderende og uddannelsesstederne så gerne, at flere penge blev allokeret direkte til uddannelserne frem for gennem taxameterordningen, som i dag tildeler uddannelserne midler alt efter hvor mange studerende de optager, og hvor mange af dem, der består.
"Vi vil ikke helt af med taxameteret - men det skal indrettes på en måde, så man reducerer mængden af penge koblet til en bestået eksamen", siger Jørgen Søndergaard.
Bob Bohlbro glæder sig over anbefalingen af tildelingen af flere basismidler og langt de fleste af rapportens anbefalinger, men ærgrer sig dog trods alt over, at det stadig anbefales, at man fra centralt hold holder styr på, hvor mange studerende, der optages på uddannelser alt efter, hvor mange job der er til de studerende, når de er færdige.
"Det kan man se på den dårlige dimensioneringsmodel, regeringen netop er kommet frem til, at det kan de ikke finde ud af", siger han.
Jørgen Søndergaard er heller ikke fan af den seneste dimensioneringsreform, men holder fast i, at en overordnet sammenhæng mellem optag og jobmuligheder er nødvendig.
"Men det skal være efter en mere omfattende metode end den, der har været anvendt i efteråret. Der skal også kigges frem, så man ikke kun kigger på det nuværende arbejdsmarked. Det er en vanskelig øvelse, men man kan komme tættere på det", siger han.
Læs hele rapporten ved at følge link til højre for artiklen.
Lærerstuderende: Det er jo det, vi hele tiden har sagt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.