KL ønsker, at alle de centralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg bliver lagt ud til lokale forhandlinger, mens lærerne ønsker så mange lønkroner som muligt forhandlet centralt.
Anders Bondo Christensen har flere gange sagt, at afskaffelsen af forlodsfinansieringen – de penge, der bliver afsat til lokale lønforhandlinger – er et konfliktudløsende pejlemærke. Alligevel melder formanden for KLs løn- og personaleudvalg, borgmester Kjeld Hansen ud, at der skal sættes mange penge af til de lokale forhandlinger.
"Jeg vil gerne understrege, at det for os er et ufravigeligt krav, at der fortsat skal være lokal løndannelse for alle, og at den skal være baseret på visse ens, grundlæggende principper. Derudover lægger vi vægt på, at der afsættes betydelige nye midler til den lokale løndannelse", står der i en pressemedelelse udsendt lige før forhandlingerne.
Umiddelbart lyder de to budskaber som direkte kurs mod konflikt, men formanden for DLF var meget fortrøstningsfuld inden det første møde.
"KLs budskaber er noget standardiserede. Derfor skræmmer de mig ikke. Nu må vi mere i dybden med de her overskrifter og se, hvad der ligger bag", sagde formand for DLF, Anders Bondo Christensen før mødet.
"Uanset hvad der sker og hvem, der får ret, så ligger der et resultat, før vi går på sommerferie", lovede KLs forhandlingsleder Jens Tousgaard.
Lærernes overenskomstforhandlinger er i gang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.