Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærernes opgavecentral

Vi lærere kan jo også have brug for at finde lidt inspiration til vores opgaver, så skal vi have en opgavecentral?

Synne Andersen
Vibe Strange
Start debatten
18. juni 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Opgavecentralen (Dansk) for elever og studerende kendes af de fleste i hvert fald af omtale. I parentes bemærket er det faktisk et imponerende og velorganiseret sted med umådelig mange opgaver af alle slags og af enhver kaliber.

Folkeskolen nr. 25 2004

Men vi lærere kan jo også af og til have brug for at finde lidt inspiration til vores opgaver, så vi har undersøgt, hvor man kan gå hen, når man går på nettet. Oplagt er det selvfølgelig med en forespørgsel i SkoleKoms danskkonference, hvor meget udveksling finder sted: Det er sjældent, nogen forgæves efterlyser inspiration til en roman. Der er altid en, der er villig til at hjælpe, og ellers er der jo også meget at finde i arkiverne, men der er også andre steder på nettet, hvor danskopgaverne allerede ligger klar og er lige til at hente ned.

Et af dem er http://hval.dk/web/bruger/6wvcxwpd/dansk/, der i modsætning til de egentlige hval.dk-sider er frit tilgængelig for alle uden abonnement. Her finder man alle mulige danskopgaver. Især skal fremhæves den meget brugervenlige oversigt over opgaver til romaner. Det er bare at klikke på titlen, så har man en færdig opgave. Blot ærgerligt, at en stor del af opgaverne er uden angivelse af ophavsmand, så den rette person ikke får credit for sin idé.

Drama

Der er ikke mange gode danske sider på nettet til dramalæreren, men hvis man søger på de engelske, åbner der sig et overflødighedshorn af link.

www.creativedrama.com/theatre.htm er skabt af Janine Moyer Buesgen. Her er en side, hvor der er mange gode lege og improvisationsøvelser. Under Theatre Games er legene punktvis beskrevet med angivelse af, hvilken slags leg det er, hvilken aldersgruppe den er egnet for, hvor mange deltagere og hvilke materialer der skal bruges i legen. Dette gør det nemt og overskue-ligt at vælge en aktivitet. Siden er som nævnt på engelsk, så den kan også med fordel bruges i engelsktimerne.

Der er flere gode sider med dramaideer, eksempelvis »The Drama Teachers Resource Room« med den lidt sære webadresse www3.sk.sympatico.ca/erachi/page9.html

Her er beskrevet en række undervisningsforløb (Lesson Plans), blandt andet ideer til, hvordan man kan dramatisere et uddrag af bogen »The Diary of Adrian Mole« af Sue Townsend. Ud over Lesson Plans er der ideer til kostumer, lyssætning og planlægning af øvelsesdagene op til en forestilling. Alt dette finder man under Back-stage.

Musik

www.fredemus.dk er en hjemmeside for Frederiksborg Amts Musiklærerforening, hvor der blandt meget andet godt er et detaljeret undervisningsforløb som for eksempel for 3. og 5. klasse om Haydn, Mozart og Beethoven. Forløbet af dagen bliver beskrevet, og der er også gode faktuelle noter til læreren om komponisterne. En meget omfattende og spændende side at gå på opdagelse i.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærernes opgavecentral

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS