Lærerne tabte lockout-sag om opgørelse af arbejdstid

Lærerforeningen mener, at de lockoutede lærere skulle have deres arbejdstid gjort op ved lockoutens begyndelse på samme måde, som man opgør arbejdstid, når en lærer fratræder sin stilling. Men det er kommunerne ikke forpligtet til, lyder Arbejdsrettens konklusion.

"Vi må tage det til efterretning. Men det undrer os", siger næstformand i DLF, Dorte Lange.

Lærernes Centralorganisation anlagde sagen under lockouten med krav om, at KL skulle betale bod, fordi de overtrådte overenskomsten ved at fraråde kommunerne at opgøre over-/undertid ved lockoutens begyndelse 1. april. Men arbejdsretten konkluderer, at der ikke var tale om overenskomstbrud.

"Vi er meget uforstående over for, at man ikke skal opgøre arbejdstiden. Ved en lockout er ansættelsesforholdet afsluttet. Derfor ville det være naturligt, at skolelederen skulle opgøre arbejdstiden, når lockouten træder i kraft, så man kan få udbetalt det overarbejde, man har præsteret i perioden", siger Dorte Lange.

Sådan bliver lockout-milliarden brugt

Forskel på lærere i stat og kommune Hvis arbejdstiden ikke blev opgjort i forbindelse med lockoutens start, skal de opgaver, som var planlagt til at foregå under lockouten, indgå i den endelige opgørelse af arbejdstiden ved normperiodens slutning, krævede LC også. Og det har KL anerkendt. Det betyder, at lærernes planlagte arbejdstid i lockouten skal indgå i opgørelsen af deres arbejdstid.

Det ville Moderniseringsstyrelsen imidlertid ikke anerkende. Dommen konkluderer derfor, at arbejdstiden for lærere, der er ansat i staten skal opgøres med 7,4 timer om dagen.

"Kommunerne skal sikre, at det, lærerne skulle lave i april, indgår i arbejdstiden. Men sådan er det ikke i staten. Her får Moderniserings-styrelsen vide rammer. Det betyder, at april, der er en travl periode med prøveforberedelse og lejrskoler, som er tidskrævende opgaver, ikke bliver gjort op. Derfor har lærerne kunne pålægges flere opgaver i maj og juni måned end oprindelig planlagt", siger Dorte Lange.