Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerne kan blive kviktestet fra næste uge

Folkeskolelærere kan se frem til at blive kviktestet for coronavirus to gange om ugen på skolen, når de yngste elever vender tilbage til skolen på mandag, oplyser KL. Det er frivilligt, om man vil lade sig teste – men regeringen opfordrer alle til at tage imod tilbuddet.

Foto: jarun011/istock.com
Erik Bjørn Møller
3 kommentarer
3. februar 2021, kl. 14:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Mens de yngste elever vender tilbage til skole på mandag, kan landets lærere samtidig se frem til at få tilbudt jævnlige kviktest to gange om ugen.

I løbet af næste uge begynder kommunerne nemlig løbende at kvikteste personalet på skolerne i forbindelse med genåbningen for 0.-4.-klasserne, oplyser KL.

Planen igangsættes af Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, regionerne og kommunerne, der dog samtidig opfordrer kraftigt til, at lærere, pædagoger og andet personale på skolerne selv får taget en PCR-test, inden skolerne genåbner på mandag.

Genåbning mandag: Lærerne skal coronatestes regelmæssigt

Ifølge KL-formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, skal medarbejderne trygt kunne gå på arbejde.

"Og forældre og elever skal være sikre på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at møde op. Derfor er det vigtigt, at vi får en god model for test af personalet på skolerne", lyder det fra Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at kommunerne lige nu arbejder højtryk, og derfor håber han på "en vis tålmodighed" fra både lærere og forældre, indtil test-systemet er helt på plads i alle kommuner.

Test i arbejdstiden

Test-modellen tager udgangspunkt i, at kviktest af personalet skal foretages på skolen - enten i arbejdstiden eller i tilknytning til arbejdstiden. Det vil være frivilligt, om lærere og pædagoger vælger at tage imod tilbuddet om at blive testet.

Det er kommunerne selv, der står for at foretage kviktestene. Derfor er kommunerne nu gået i gang med at få oplært personale til at kunne pode, aflæste svar og indberette testsvar.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup er tilbuddet om kviktest et vigtigt værktøj til at få brudt potentielle smittekæder hurtigt, og derfor er de også et væsentligt element i genåbningen af skolerne for de mindste elever, påpeger han.

"Derfor er det også afgørende, at personalet på landets skoler nu gør brug af tilbuddet om kviktest, så vi sikrer, at genåbningen foregår så forsvarligt som muligt", siger justitsministeren.

DLF afventer nye retningslinjer for skolernes hverdag

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne kan blive kviktestet fra næste uge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS