Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Lærermangel

DI: Ny børneprognose afblæser fremtidens lærermangel

Ifølge Dansk Industri vil lærermanglen gå i nul i 2035. Den konklusion er Danmarks Lærerforening uenig i. Ifølge lærerforeningen bliver skolernes udfordringer kun større i fremtiden, og det vil kræve flere lærere.

Ifølge Mads Borregaard fra DI skal fremskrivningen ses som en indikation snarere end et facit.

Foto: Burak Sür
Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen Journalist
4 kommentarer
24. september 2024, kl. 15:18
4 kommentarer

I 2035 vil der ifølge en ny fremskrivning fra Dansk Industri (DI) mangle omtrent nul lærere.

Det viser en beregning, som landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation har lavet for Folkeskolen.

DI har taget udgangspunkt i en fremskrivning, som Finansministeriet foretog sidste år, der viste, at der i 2035 ville mangle 1.100 folkeskolelærere. Fremskrivningen var baseret på befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, som tog udgangspunkt i 2023.

Men en ny befolkningsprognose fra juni 2024 viser imidlertid et fald på cirka 26.000 børn i alderen 6-16 år sammenlignet med den tidligere prognose. Hvis man regner ud fra disse tal, falder behovet for lærere med omkring 1.000, og dermed vil lærermanglen være omkring nul i 2035, lyder det fra Dansk Industri.

Chefanalytiker hos DI Mads Borregaard siger, at beregningerne er det bedste bud på, hvad der kommer til at ske, men at man altid skal være forsigtig, når det gælder fremskrivninger.

"De to største usikkerheder er, om fertiliteten og optaget på læreruddannelsen udvikler sig som forventet", siger han.

Ifølge ham skal fremskrivningen ses som en indikation snarere end et facit:

Læs også

Featured image for OECD peger på bekymrende mange 4.g'ere i de danske skoler
International sammenligning

OECD peger på bekymrende mange 4.gu0026#039;ere i de danske skoler

"Men om det er minus tusind, plus tusind eller nul, kommer der i hvert fald ikke til at være massiv lærermangel", chefanalytikeren.

DLF: Skolens udfordringer vil vokse

I Danmarks Lærerforening er man langt fra enig i, at der er grund til at afblæse forudsigelserne om en fremtidig lærermangel.

Næstformand for Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen peger på, at folkeskolen i 2035 stadig vil stå over for mange problemer.

"DI har kort sagt taget den aktuelle situation i folkeskolen og fremskrevet den ti år frem. Men vi står allerede i dag med en skole, der i høj grad mangler uddannede lærere. Næsten hver femte underviser i folkeskolen er i dag ikke læreruddannet, og antallet af løse vikarer er mere end fordoblet på ti år. Det er problemer, vi også vil stå med i 2035, hvis der ikke skabes rammer og vilkår, der gør, at flere vælger læreruddannelsen og arbejdet i folkeskolen", siger han.

Næstformanden påpeger desuden, at folkeskolens udfordringer vil blive større i de kommende år. Og derfor vil blive brug for flere lærere end i dag.

Læs også

Featured image for DI: Ny børneprognose afblæser fremtidens lærermangel
Lærermangel

"Vi står med store udfordringer i dag, som kun ser ud til at vokse i de kommende år. Det gælder blandt andet specialområdet og måden, vi hjælper de mange børn med særlige behov på. Hvis vi skal udvikle en skole, der passer til børnene, vil vi fremover have brug for mere intensive forebyggende tiltag som tolærertimer, mindre klasser og lignende indsatser. Og disse tiltag kræver flere lærere", siger Niels Jørgen Jensen.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DI: Ny børneprognose afblæser fremtidens lærermangel

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS