Lærermangel: På Lolland hjælper coaching nye lærere gennem det første svære år

På landsplan stopper hver sjette nyuddannede lærer i jobbet inden for det første år, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de lollandske folkeskoler nogle af de skoler i landet med flest ikke-læreruddannede lærere.

Den udvikling forsøger Lolland Kommune at vende ved at gøre en særlig indsats for sine nyuddannede lærere.

For udover at de nye lærere underviser to lektioner færre om ugen de første to år, starter nye lærere også på et højere løntrin end normalt. Det vil sige, at de nye lærere får 32.000 kroner om måneden i stedet for 30.000.

Desuden har kommunen valgt at alliere sig med lærer Tine Brock, der blandt andet har skrevet en håndbog med råd til nye lærere og tilbyder personlig coaching og et forløb, der skal lette lærernes første år.

Til daglig underviser Tine Brock på Holme Skole i Aarhus, men hun var alligevel hurtig til at takke ja til et forløb med de nye lærere på Lolland. Hun fik udviklet et forløb med syv fælles læringsdage for de nyuddannede lærere samt fem personlige coachingsessioner, som lærerne selv skulle have lov til at placere i løbet af deres første år.

Nemmere at åbne op for en ekstern

For at det kunne lade sig gøre har tre af læringsdagene været fysisk på rådhuset, mens de øvrige fire var online. Desuden var alle coachingsessionerne online.

”De fælles læringsdage har vi brugt til at skabe et rum til fælles erfaringer og til at opnå et fælles sprog til, hvordan man kan anskue en række temaer som for eksempel klasseledelse, konflikthåndtering, stresshåndtering, håndtering af sine opgaver og forældresamarbejde”, fortæller Tine Brock.

12 lærere har været en del af programmets første år. Tine Brock er overbevist om, at det giver rigtig god mening at tilbyde nye lærere en ekstern mentor som supplement til en mentor, som arbejder på skolen.

Det har hun erfaret fra selv at være praktiklærer for lærerstuderende, der er i praktik på skolen, hvor hun selv underviser.

”Det kan være svært for mine studerende at være helt ærlige omkring mine elever og min måde at undervise på. Som ny er der også en kultur på skolen, man skal finde ind i, og der kan være ting, man er uenig i. Det kan for eksempel være, hvordan man taler til eleverne, eller hvordan man løser konflikter. Dér er det nok lettere at tage snakken med en udefra, om hvordan man håndterer det og griber ind”, siger hun.

Tine Brock oplever også, at det er nemmere at åbne op overfor en ekstern om, hvor svært det kan være at være ny.

”De kan være mere sårbare og ærlige overfor en person, der ikke kender kollegerne, ledelsen, eleverne og sågar forældre. Det gør det nemmere at få ventilation for frustrationer og bekymringer”.

Hjælp til det frygtede møde med forældrene

Ved siden af de fælles læringsdage har hver af de nye lærere haft fem coachingsessioner á en times varighed, de selv placerede i løbet af året.

”Nogle lagde timerne jævnt fordelt på skoleåret, mens andre har brugt dem mere akut og spurgt, om jeg har haft tid samme eftermiddag, fordi der har været noget, der brændte på. Det kunne være, hvis de skulle have et møde med forældre, som de kunne tænke sig råd til at håndtere”.

Generelt er forældresamarbejdet noget af det, der især har fyldt for de nye lærere, fortæller Tine Brock.

”Det er den opgave, de har mindst forudsætning for at kunne varetage. De lærer meget lidt om det på studiet, og de er ofte yngre end forældrene, så de har svært ved at vurdere, hvordan de skal kommunikere med dem. De er for eksempel i tvivl, om hvilken rolle de skal indtage: Skal de være opdragende eller tage et skridt tilbage og lade forældrene bestemme?”, forklarer hun.

Under den personlige coaching har Tine Brock så taget en snak med den nye lærer om, hvordan man som lærer kan lykkes med at skabe et samarbejde med forældrene, der bliver komplementært.

”Det er vigtigt at være bevidst om, at vi kender børnene på forskellige måder. Vi skal ikke gøre os til ekspert på deres barn i hjemmet, men det er os, der er eksperter på, hvad der sker i skolen. Derfor skal vi ikke begynde at kommentere på, hvordan de skal opdrage derhjemme, ligesom de heller ikke skal opdrage os i forhold til, hvordan vi skal undervise deres børn. Derimod skal vi være nysgerrige i samarbejdet og benytte hver vores viden om barnet til at styrke det”, siger hun.

Læringsdage giver vigtige begreber og ordforråd

Ifølge Tine Brock har det givet en helt særlig synergi, at der både har været mulighed for at lave fælles læringsdage og personlig coaching.

”Det har givet et fælles ordforråd, vi så også har kunnet tale ind i, når jeg har coachet dem, så vi hurtigere er kommet til nogle pointer og handlemuligheder. Når vi har snakket om forskellen på de tre p’er professionel, personlig og privat, giver det i coachingen mulighed for lynhurtigt at sige: ’Hov, det lyder som om, du i den situation handlede privat. Hvorfor gjorde du det, og hvilke muligheder havde det givet dig, hvis du havde handlet professionelt?’”

”På den måde har læringsdagene givet os nogle begreber og en forståelsesramme, vi har kunnet arbejde med i coachingen”.

Fortsætter med færre læringsdage

Ordningen fortsætter i en lettere justeret udgave i det nye skoleår. Antallet af de fælles læringsdage er skåret ned fra syv til tre dage. Til gengæld er læringsdagene gjort længere og er alle med fremmøde på rådhuset.

”Ligesom så mange andre er lærere et travlt folkefærd, så for nogle har det været svært at finde tiden til det”.

Stod det til Tine Brock burde alle kommuner tilbyde en ekstern mentor til nye lærere. Hun understreger dog, at en ekstern mentor ikke kan erstatte en intern mentor.

”Man bør have begge dele. Jeg oplever, at det giver den nyuddannede tryghed til hurtigere at finde sine egne ben, at man både har støtten i det daglige, men også at man har støtten udenfor. Jeg oplever også, at nogle nyuddannede af egen lomme betaler for at blive coachet hos mig. Det er jeg principielt imod, da jeg grundlæggende mener, det er kommunernes og skolernes opgave at tilbyde de nyuddannede den bedste start på lærerlivet”.