Lærerformand: Fælles OK24-afstemning var ikke vores ønske

Der er erfarne lærere, der kan huske fornemmelsen af at stemme nej til et overenskomstforlig i noget nær enighed – for så at drukne i et bunkebryllup af en fælles overenskomstafstemning med alle de andre kommunalt ansatte. For det var, hvad der skete i 2002. Og i 2024 kan det – teoretisk i hvert fald – ske igen.

Ved trepartsaftalen i begyndelsen af december blev det nemlig aftalt, at OK24-forhandlingerne slutter i Forligsinstitutionen med en fælles mæglingsskitse og en sammenkædet afstemning.

”Det var bestemt ikke vores ønske”, forklarer formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation Gordon Ørskov Madsen.

”Men arbejdsgiverne og regeringen havde det ønske, at sammenkædning skulle være gældende praksis ved offentlige overenskomstforhandlinger fremadrettet. Og det afviste vi på det kraftigste. Så det er et kompromis, at det sker ved OK24”.

Forhandlingerne skifter ikke form

Overenskomstforhandlingerne er netop gået i gang og kommer til at foregå helt, som de plejer. Der forhandles ’ved det store bord’ mellem KL og Forhandlingsfællesskabet for alle kommunalt ansatte med FOA-formand Mona Striib i spidsen. Og der forhandles organisation for organisation, sådan at Lærernes Centralorganisation med Gordon Ørskov Madsen i spidsen forhandler med KL om lærernes overenskomst.

Når alle har forhandlet færdig, overgives materialet til forligsmanden, som så skriver et mæglingsforslag, som sendes til afstemning blandt alle de kommunalt og regionalt ansatte.

Og så kan det altså ske, at der er organisationer, hvor flertallet har stemt nej, samtidig med at der er et samlet ja til overenskomsten. Men omvendt kan det også ske, at der er organisationer, som siger ja til en overenskomst, medlemmerne er glade for, men alligevel havner de i storkonflikt, fordi et flertal af medlemmerne i et par af de helt store organisationer har stemt nej.

Lærernes Centralorganisation er med over 50.000 stemmeberettigede medlemmer en af de store organisationer – men har ikke alene stemmer nok til at forkaste overenskomsten.

Forhandler 'i bund' før sammenkædning

Folkeskolen har spurgt lærernes formand, hvad der sker, hvis han og Michael Ziegler ikke kan blive enige om en aftale, som Lærerforeningen kan anbefale.

”Så tager vi en runde mere i Forligsinstitutionen”, forklarer Gordon Ørskov Madsen. ”Alle skal forhandle ’i bund’, før forligsmanden laver sit mæglingsforslag”.

Og det er afgørende for både Lærerforeningen og for de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, at der er penge på bordet til de enkelte organisationers forhandlinger:

”Vores krav er, at vi både skal have en reallønsfremgang ved de generelle forhandlinger og en pæn pulje til organisationsforhandlingerne, så vi har mulighed for at sætte vores præg på vores medlemsgruppers overenskomst”, fremhæver Gordon Ørskov Madsen.

Målet er, at overenskomstforhandlingerne på det kommunale område kan afsluttes med udgangen af februar.