Lærerforeningen åbner for investeringer i forsvar

Danmarks Lærerforening har besluttet at ændre sit etiske kodeks for investeringer, så det – på en række betingelser – er muligt at investere i forsvarsvirksomheder.

Det betyder, at foreningens investerede midler kan placeres i virksomheder, som producerer forsvarsmateriel som radarudstyr, flydele, logistik, forsvarsteknologi og visse typer af våben. Især det sidste har vakt debat i foreningen.

Formand Gordon Ørskov Madsen understreger, at det er en svær diskussion. Men han mener, at foreningen må følge med, når verdenssituationen ændrer sig.

”Jeg mener, at det er den rigtige beslutning med de meget klare grænser, vi har sat op for investeringerne. Verden ændrer sig, og vi er i en situation, hvor Europa er truet udefra. Vi kan ikke sige, at det vil vi slet ikke røre med en ildtang,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Der er en række begrænsninger på de investeringer, Lærerforeningen kan lave. For eksempel må der ikke investeres i forsvarsvirksomheder, som ikke ligger i Europa eller i et NATO-land. Der må heller ikke investeres i virksomheder, som tjener penge på ikke-konventionelle våben omfattet af begrænsninger eller forbud i internationale konventioner. Dette kunne fx være klyngebomber.

Alligevel er det en diskussion, som deler vandene i Lærerforeningen. Da forslaget var til afstemning i foreningens hovedstyrelse i juni, var Jacob Svejstrup fra Viborg Lærerkreds en af dem, der stemte imod.

”Det er ikke foreneligt med mine egne værdier eller de værdier, jeg forbinder med Danmarks Lærerforening at investere i våben. Vi må ikke glemme, at vi i forvejen er en fagforening, der løfter et stort samfundsmæssigt ansvar,” siger han.

Jacob Svejstrup understreger, at han ikke har et problem med at investere i opbygning af det danske forsvar, men at investeringer i store våbenproducenter i Europa eller NATO er forkert.

Følger pensionsselskabet

Diskussionen om at ændre det etiske kodeks kommer, fordi Lærernes Pension i efteråret 2025 gjorde det samme. I mange år har Lærerforeningens investeringer fulgt det etiske kodeks, som gælder for Lærernes Pension, der har en langt større investeringsportefølje og et professionelt setup til at monitorere sine investeringer.

Lærernes Pension traf sin beslutning efter en intern diskussion i bestyrelsen, på sit årsmøde og i såkaldte medlemsforaer. Tine Agenskov fra Thy-Mors Lærerkreds er medlem af både Lærerforeningens hovedstyrelse og Lærernes Pensions bestyrelse. Hun stemte for forslaget.

”Hvis vi blev spurgt for tre år siden, om vi ville investere i våben, så havde vi sagt 'aldrig i livet'. Men verden har ændret sig, og det er vi nødt til at forholde os til,” siger hun.

Charlotte Holm fra Odense Lærerforening var en anden af dem, der stemte nej i Lærerforeningens hovedstyrelse. For hende handler det både om etik og omdømme.

”Det er en nuanceret diskussion. Men vi er en forening, der står og holder taler til demonstrationer imod krig. Vi ved fra vores internationale arbejde, hvad krig gør ved børn. Så kan jeg ikke bakke op om, at vi investerer i våben. Det stemmer dårligt overens med vores værdigrundlag, og det kan skade vores omdømme,” siger hun.

Charlotte Holm peger også på, at det er meget svært at kontrollere, hvor de våben ender, som virksomhederne producerer – også selvom de starter i Europa eller NATO.

Lærerforeningens hovedstyrelse vedtog forslaget om at ændre de etiske regler for investeringer med 14 stemmer for og 6 imod.