Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen

Århus Lærerforening har aldrig fået den undersøgelse, Aarhus Kommune satte i værk for fire-fem år siden efter henvendelser om eksamensfusk på Søndervangskolen. Nu er forvaltningen i gang med en ny redegørelse og afviser at kommentere sagen i pressen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. september 2021, kl. 16:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Århus Lærerforening blev opmærksom på, at der var noget galt på Søndervangskolen, da lærere fra skolen henvendte sig for at fortælle om arbejdsmiljøet i udskolingen. Det fik den lokale lærerforeningn til at gå til børn- og ungeforvaltningen, som satte gang i en undersøgelse af skolen - bl.a. om nogle læreres beretninger om, at skolen forbedrede elevernes muligheder for at opnå høje karakterer ved blandt andet uberettiget at give dem forlænget tid til prøven i læsning og retskrivning.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske

"Det er initieret af blandt andet os, at forvaltningen gik i gang med at undersøge skolen. Vi sad med i sagsbehandlingen og blev lovet, at der ville komme en endelig opfølgning på undersøgelsen, men den har vi aldrig fået", siger Dorthe Ryom Fisker, der er formand for Århus Lærerforening.

Lærerforeningen er ikke tilfreds med forvaltningens håndtering

Dorthe Ryom Fisker overtog formandsposten i marts i år og sad ikke selv med ved bordet under behandlingen af sagen om Søndervangskolen.

Minister beder Aarhus Kommune om redegørelse

"Vi stiller os nu i kø sammen med blandt andre byrådspolitikere og undervisningsministeren om at få både redegørelsen fra dengang og en ny tilbundsgående undersøgelse af hele sagen, så vi kan få frem i lyset, hvad der er sket", siger lærerformanden.

Er du tilfreds med forvaltningens håndtering af sagen?

"Som sagen ser ud lige nu, så nej, men jeg mangler som sagt analysen af Søndervangskolen. Det er en historisk sag, som nu kommer op, og vi har brug for at se både den gamle undersøgelse og for, at der bliver lavet en ny, da de nødvendigvis må hænge sammen", siger Dorthe Ryom Fisker.

Forvaltningen er gået i gang med at lave en ny redegørelse

Børn og ungeforvaltningen i Aarhus er gået i gang med at kortlægge, hvad der findes af sagsakter, og hvordan tidsforløbet har været. Indtil redegørelsen er på plads, har børn og ungeforvaltningen ingen kommentarer til sagen, oplyser forvaltningens kommunikationsafdeling.

Søndervangskolen: Aarhus-politikere kræver undersøgelse

Det har derfor ikke været muligt for Folkeskolen at få skolechef Lisbeth Schmidt Andersen til at forholde sig til anklagerne mod Søndervangskolen:

  • At skolen i 2016 og 2017 gav alle elever forlænget tid til prøven i læsning og retskrivning.
  • At eleverne får alt for meget hjælp i forberedelsen til de mundtlige prøver, den såkaldte papegøje-metode.
  • At skolen afslører udtræksfagene til de relevante lærere langt tidligere, end det er tilladt.
  • At en lærer i 2016 skrev klager over karaktererne på vegne af fem elevers, og skolen fik forældrene til at skrive under (det er kun elever/forældre, der må klage over prøvekarakterer).

Lærere skal kunne løse deres opgaver inden for lovens rammer

Imens er Århus Lærerforening gået i gang med at yde støtte til lærerne på Søndervangskolen.

"Vi taler med de tillidsvalgte lærere og med vores øvrige medlemmer på skolen om, hvordan de har det, og om det pres, det giver, at deres skole pludselig er på forsiden af medierne. Det er vores hovedformål at passe på medlemmerne, så vi stiller os til rådighed på fællesmøder, hvor lærerne kan tale om, hvad de oplever, og for enkeltmedlemmer, som har brug for hjælp. De ved, at de kan ringe til os", siger Dorthe Ryom Fisker.

Folkeskolen har været i kontakt med 20 nuværende og tidligere ansatte på Søndervangskolen, som alle tegner det samme billede af, at skoleleder Rani Hørlyck og viceleder Martin Bernhard lægger et enormt pres på lærerne for, at eleverne skal opnå høje karakterer ved eksamen. Men lærere skal ikke føle sig pressede til at overskride loven, understreger Dorthe Ryom Fisker.

"Vores medlemmer skal kunne arbejde trygt og løse deres opgaver indenfor lovens rammer, og de skal kunne pege på problemer over for ledelsen uden at frygte for deres job", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS