Lærere vil gerne ledes

Det passer ikke, at lærere ikke vil ledes.

En ny stor undersøgelse gør for alvor op med den gamle myte om lærernes manglende vilje til at lade sig lede. Og de 511 deltagere i undersøgelsen ved, hvad de taler om – for det er dem, der skal lede lærerne.

'Det er et markant resultat, for nu har man i mange år snakket om, at lærere ikke vil ledes. Man har også talt om, at skolelederne ikke ville lede. Men også her viser undersøgelsen noget andet. De vil gerne sætte dagsordenen for udviklingen af deres skoler', siger lektor Lejf Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har foretaget undersøgelsen om, hvordan skolelederne selv opfatter deres arbejdsforhold, og glæder sig over resultatet.

'Skolelederne synes selv, at de tager ansvaret for de professionelle drøftelser om skolens udvikling, både når det gælder de fælles værdier på det overordnede plan, og når det handler om at stimulere og vejlede den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Og de oplever, at lærerne gerne vil ledes på alle niveauer'.

Ifølge deltagerne i undersøgelsen forventer lærerne, at deres skoleledere tager disse initiativer. Skolelederne føler også, at de er velkomne til at observere lærernes undervisning.

'Skolelederne siger, at over 80 procent af lærerne ofte kommer til dem for at blive vejledt, så de kan ikke være helt galt på den i deres syn på lærerne'.

I 1989 blev der foretaget en undersøgelse i Gladsaxe, som viste, at lærerne absolut ikke ville have, at deres ledere var til stede i timerne. De skulle bare passe deres arbejde på kontoret. Når lærerne nu har skiftet syn, skyldes det den omfattende debat om, at det er nødvendigt, at lærere og ledere – og lærerne indbyrdes – arbejder sammen, mener Lejf Moos.

'Lærerne opfatter ikke længere lederen som en kontrollant, men som én, der kan give dem pædagogisk vejledning'.

Det kniber med at komme ud

Men det er begrænset, hvor tit skolelederne kommer ud til lærerne. Kun halvdelen af dem mener, at de bør observere undervisningen i hver klasse mindst hvert halve år, mens fire ud af ti skoleledere afviser, at det overhovedet er deres opgave at følge lærerne så tæt. Det undrer Lejf Moos.

'Ifølge loven skal skolelederen have indsigt i lærernes undervisning. Det kan han selvfølgelig skaffe sig igennem lærernes årsplaner og ved at tale med dem. Men det mest nuancerede syn får han ved selv at se, hvad lærerne laver, og bagefter diskutere det med dem'.

Lejf Moos mener, at man kan anlægge en mere positiv vinkel ved at vende tallene på hovedet. For når 39 procent af lederne er enige i udsagnet 'Min opgave er ikke at observere lærernes undervisning', betyder det, at 61 procent mener, at det hører til blandt deres opgaver.

'Selv om de så ikke kommer ud i klassene så tit, er det et udtryk for, at skolelederne har ændret indstilling til skoleledelse i forhold til for 10-15 år siden'.

Lærere bliver ledere

Arbejdstidsaftalen har fået mange hårde ord med på vejen fra lærerne. Det kommenterer skolelederne ikke i undersøgelsen. Men fire ud af fem er enige om, at aftalen har ført til mere samarbejde blandt de ansatte. Skolelederne ser også aftalen som et godt redskab til at udvikle skolen med.

Til gengæld er der ikke så mange, der betragter arbejdstidsaftalen som et godt ledelsesværktøj. Det kan hænge sammen med, at den har ført til mere administration og derfor er en stor belastning for skolelederne, mener Lejf Moos.

Undersøgelsen viser også, at tanken om decentralisering er godt på vej helt ud til lærerne. I alt 22 procent af lederne havde på undersøgelsestidspunktet i marts udlagt lederbeføjelser til lærerteam i form af administration af blandt andet lærertimer, skemalægning og resurser til specialundervisning, mens yderligere 37 procent havde planer om at gøre det op til dette skoleår.-Henrik Stanek er freelancejournalist