Når generativ kunstig intelligens inddrages i undervisningen i kulturfagene, kan den både bruges som redskab og objekt for undersøgelse.
Derfor er det i særklasse relevant at beskæftige sig med AI i historie. Men lærerne mangler konkrete bud på, hvordan de kan gøre.
Sådan lyder det fra forfatterne til en ny bog, der har til formål at levere lige præcis det, titlen antyder: ‘AI i historie: Praksis og øvelser’.
”Målet er at give lærerne noget hjælp til at komme i gang. Eleverne bruger allerede chatbots i stor stil – selv om de måske ikke altid vil indrømme det. Mange lærere vil gerne inddrage dem i undervisningen, men har brug for nogle konkrete anvisninger til, hvordan man kan undervise både i og med generativ kunstig intelligens,” siger Lars Due Arnov, der er en af forfatterne bag den nye bog.
Den anden forfatter er Esben Bækkelund Jensen, lærer i alle tre kulturfag på Balleskolen i Silkeborg, der tidligere har fortalt om, hvordan han bruger AI i undervisningen i en artikel på folkeskolen.dk/kulturfag.
De første forløb er gratis tilgængelige nu
Bogen udkommer til foråret og kommer til at indeholde godt 20 konkrete øvelser.
Allerede fra i dag er et enkelt kapitel og fire øvelser frit tilgængelige for alle på udkig efter inspiration til at komme i gang med at bruge chatbots i historieundervisningen.
Lars Due Arnov er til daglig lærer på Gribskov Gymnasium, og så er både han og Esben Bækkelund Jensen tilknyttet center for undervisningsmidler (CFU).
Han har igennem de sidste par år kunne se, at eleverne har taget kunstig intelligens til sig i en grad, så han ikke tror, der i dag er nogen af hans elever, der ikke bruger en eller anden form for chatbot.
Men han oplever også, at deres brug af AI er temmelig ubevidst.
“De mangler viden om, hvad den kan og ikke kan. Om hvor det kan gå galt, når man bruger den, og hvilke fejl man skal være opmærksom på,” siger han.
Når computeren er åben, kan man også gå på Zalando, onlinecasino og sociale medier. Men vigtigst af alt: Hvis computeren er åben hele timen, får eleverne ikke tænkt selv
Lars Due Arnov Gymnasielærer og medforfatter til ‘AI i historie: Praksis og øvelser
Og det er naturligt for historiefaget at beskæftige sig med, fordi man her allerede arbejder med kildekritik, fortsætter han:
“Det er oplagt, at de her lærer noget om, hvordan AI både er et redskab til at finde viden og en kilde i sig selv – og endda en særdeles vanskellig kilde, fordi det kan være svært at faktatjekke.”
Ikke kun en bog om kildekritik
Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer noget om, hvordan generativ kunstig intelligens genererer svar på deres spørgsmål.
“Maskinlæring og neurale netværk kan de mere teknologitunge fag tage sig af. Men det er vigtigt, de lærer noget om, at chatbots baseret på AI genererer tekst baseret på sandsynlighed – ikke viden,” siger Lars Due Arnov.
Han opfordrer også altid sine elever til at huske én ting: Der er en grund til, at det hedder en chatbot.
“Det gør det, fordi det er meningen, at man skal gå i dialog med den om dens svar. På den måde kan man gå dem efter i sømmene. Men man kan også komme i dybden med stoffet,” siger han.
En del af bogen og øvelserne handler også om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at arbejde med historiebrug og -bevidsthed.
“Så det er ikke bare en bog om kildekritik og problemerne med AI, men også en bog om hvordan man kan bruge AI til at arbejde med de faglige mål, der er i fagplanerne,” siger Lars Due Arnov.
Er med til at motivere eleverne
At generativ kunstig intelligens på så kort tid har gjort så stort et indtog i elevernes hverdag stiller helt nye krav til undervisningen, mener han.
Dels er der rent didaktiske spørgsmål som, om det overhovedet længere giver mening at stille opgaver, eleverne skal besvare skriftligt.
Men den eksplosive udbredelse af AI-chatbots stiller også krav til lærerne om at inddrage dem som redskab og genstand for undervisning, selv om man ikke føler sig klædt på til det som underviser, påpeger Lars Due Arnov.
“Jeg oplever i hvert fald, at det øger undervisningens relevans i elevernes øjne, at man inddrager noget, der fylder så meget i deres dagligdag, og at vi beskæftiger os med helt aktuelle tematikker. Og at det fører til højere motivation,” siger han.
Desuden mener han, at man ved at inddrage den kunstige intelligens i undervisningen kan lære eleverne en bevidst brug af den.
Og det opnår man kun, hvis man som lærer er klar over, hvornår man skal ekskludere AI fra undervisningen igen.
Læring skal gøre modstand
Derfor vil man i bogen opleve, at forfatterne arbejder med loops, hvor eleverne skiftevis har åbne og lukkede computere, fortæller Lars Due Arnov.
Selv har han sjældent sine elever i gang med at bruge AI i mere end et kvarter ad gangen.
“Derefter skal de bearbejde resultaterne, drøfte og verificere svar samt reflektere over den opnåede viden – inden de så måske igen efter 10-15 minutter igen skal prompte AI-chatbotten,” siger Lars Due Arnov.
Jo længere tid eleverne er online, des mere stiger risikoen for, at de lader sig distrahere, påpeger han.
”Når computeren er åben, kan man også gå på Zalando, onlinecasino og sociale medier. Men vigtigst af alt: Hvis computeren er åben hele timen, får de ikke tænkt selv”, siger Lars Due Arnov og uddyber:
”Der skal være friktion i læring. Og det er vores allervigtigste opgave som lærere at sørge for, at når eleverne arbejder med AI-chatbots, så kommer der en eller anden form for modstand. Noget de er nødt til at tænke over selv og forholde sig til”.
Lærere skriver bog med konkrete AI-opgaver i historie: Og råd til hvor ofte eleverne må bruge computeren
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.