"Det er en fascistisk tankegang, og kun ekstremt fremmedfjendske og totalitære stater tillader sig at kræve af et barn, at det skal gøre sig værdigt til at blive statsborger", sagde skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) i weekenden til dagbladet Politiken. En af Københavns skoler er blevet bedt om at give en individuel vurdering af tre af skolens elever. Integrationsministeriet ville ikke nøjes med, at skolen bekræftede, at eleverne fulgte undervisningen i deres danske skoleklasse.
Professor, dr. jur. Ole Espersen siger til avisen, at Integrationsministeriet ikke har hjemmel i dansk lovgivning til at kræve oplysninger fra en skole. De nye krav, når børn mellem 12 og 18 år ønsker statsborgerskab - hvis de for eksempel er kommet til Danmark efter deres forældre - stammer fra en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
"Ordningen med, at lærerne fortæller myndighederne, hvordan deres elever klarer sig i dansk, er en fordel for børnene. Tidligere skulle børnene til en samtale på 20 minutter hos politiet. Nu er vi gået over til at få belyst deres danskkundskaber ved at indhente en udtalelse fra deres lærere", siger formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Else Theill Sørensen (K).
Lærere skal vurdere børn, der vil være danske
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.