Terminsprøver, nationale test, afgangsprøver i valgfagene, de kommunalt fastsatte test, og dertil de diagnostiske test, som lærerne selv giver eleverne for at se, hvor de har huller.
De seneste to uger har lærere over hele landet gennemført sidste afprøvning af de nye nationale færdighedstest, som fra næste skoleår bliver obligatoriske i matematik og læsning for alle elever på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
Folkeskolen.dk/dansk har talt med tre af de lærere, som har afprøvet testen i 8. klasse i læsning. Ingen af dem synes, at de står og mangler en ekstra test, og de har alle tre svært ved at se, hvor meget ekstra viden, den skal give dem om elevernes niveau. Men når det er sagt, så har de også ros til den nye test.
“Der var absolut ingen tekniske problemer. Det kørte bare fuldstændig som det skulle. Eleverne var koncentrerede, og ingen brokkede sig, selv om det er lang tid for dem at sidde stille og læse,” fortæller Annette Juhl, som har undervist i dansk siden 1993, de sidste 22 år på Fredensborg Skole i Nordsjælland, afdeling Vilhelmsro.
Hun har derfor også prøvet både de adaptive nationale test, som blev afskaffet i 2022 og overgangstestene, som har kørt siden.
“Jeg har hele tiden ikke syntes, at testene var særligt tidssvarende i forhold til eleverne. Det var ofte svært for dem, fordi sproget i teksterne lå dem fjernt. Der så den nye rigtig fed ud. Mange flere farver og statistik. Den lignede meget mere de opgaver, vi plejer at arbejde med.”
Hun roser navigationen, hvor man kunne scrolle i teksterne i venstre side af skærmen og samtidig se opgaverne og scolle i dem i højre side af skærmen. Det er dansklærerne Marie Buchardt og Jeanett Slundt fra to andre nordsjællandske skoler, Trørødskolen og Ganløse Skole, enige i.
“Jeg kunne også godt lide, at de får de samme opgaver alle sammen, men i forskellig rækkefølge, så de ikke kan følge med i, hvor langt de andre er kommet,” siger Jeanett Slundt.
Marie Buchardt, som har flere ordblinde elever, er glad for layoutet:
“De nuværende er ét langt tekststykke. Her er det kortere tekster med læsevenlige skrifttyper og god afstand, masser af billeder, fakta og underoverskrifter, der gør, at de får små pauser undervejs i læsningen. Både opsætningen og indholdet af teksterne er meget mere 2025, og det virkede til at fungere ret fedt,” siger hun.
Hun er uddannet i 2023, men har arbejdet som lærer siden 2016, så hun har også prøvet de tidligere test.
“Med de adaptive havde jeg flere elever, som sad urimeligt længe, fordi de skulle blive hængende, til de havde løst tilstrækkeligt mange opgaver. Det gjorde virkelig ikke noget godt for dem.”
Hvad er egentlig hensigten
Alle tre lærere bruger andre test, når de gerne vil vide, hvilke konkrete udfordringer eleverne har, test fra forlagene Alinea eller Hogrefe. De nationale test – overgangstest så vel som de kommende – kan give en indikation, og de vil også tage resultaterne med i samtaler med forældre. Men de kan ikke bruges til konkrete indsatser, vurderer lærerne.
“Jeg er ikke fan af nationale test, og jeg vil ikke træne eleverne til dem. Min fornemste opgave er at klæde eleverne på til at begå sig i samfundet, blive dannede og kunne træffe valg. Det synes jeg ikke undervisning hen mod en test gør,” siger Jeanett Slundt, som har været dansklærer siden 2018.
En pæn del af hendes elever forstod ikke, hvad første del af testen gik ud på, og selv om anden del havde udmærkede tekster, så mistede eleverne fokusset undervejs, fordi den var så lang, og det var den samme opgaveopbygning.
“Jeg sad tilbage med spørgsmålet om, hvad hensigten egentlig er med testen. Jeg er enormt ærekær over for danskfaget, og med sådan en test er der fare for, at man skubbet faget væk fra dem, fordi de synes, det er så kedeligt.”
Når lærerne tæller sammen, kommer eleverne let op omkring 10 test og prøver i 8. klasse, samtidig med at det er det første år, de får karakterer. Som Jeanett Slundt udtrykker det, er det et lidt vildt år for eleverne.
“Jeg synes godt, at det kan virke lidt meningsløst med de nationale test, særligt hvis det bare handler om at kunne sammenligne os med andre. Det synes jeg ikke stemmer med danske værdier,” siger Marie Buchardt.
Annette Juhl kan godt se ideen i, at man som skole kan se, om man ligger nogenlunde i forhold til andre skoler.
“Men jeg synes jo, at eleverne bliver testet rigeligt. Det er voldsomt på nogle årgange. Vi kan ikke komme uden om det, hvis vi vil have noget målbart, men det er virkelig mange test, de skal igennem, særligt i 8. klasse”.
Lærere: Ny national test i læsning virker bedre, men behøver vi så mange test?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.