Ni lærere, en måske afgående børne- og undervisningsminister og en banankage er linet op øverst i Danmarks Lærerforenings bygning i det indre København torsdag eftermiddag.
Inden mødet har Mattias Tesfaye til sin egen begejstring givet lærerne lektier for. De skal fortælle ham, hvordan han lokker flere lærere tilbage til folkeskolen.
“Vi vil gerne afsætte et større milliardbeløb til, at der kan ansættes 4.000 ekstra lærere i folkeskolen. Så lad os bruge lidt tid til at snakke om, hvordan det kunne se ud,” siger han.
Over for ham sidder en flok lærere fra hele Danmark. Nogle er nyuddannede, andre har undervist i op til 26 år, men fælles for dem alle er, at de har erfaringer, der kan nuancere debatten om lærerne.
En af dem er Mia Lodberg, Esbjerg, der mener, at lærerne har for mange kasketter på i løbet af en dag.
“Lærerne vil gerne have tid til at undervise og forberede fed undervisning. Det står der rigtig meget i vejen for, som det ser ud i dag,” siger hun.
Hun skal for eksempel registrere testresultater, fravær, grænseoverskridende adfærd og skrive og evaluere på udviklingsplaner.
“Den fede undervisning udebliver, fordi det er som om, det er vigtigere at imødekomme forældre og dokumentationskrav, end det er at levere fed undervisning,” siger hun til Tesfaye.
Hvis man fjerner nogle af ekstraopgaverne, kan det føre til, at flere vælger at vende tilbage til skolen, mener hun.
“Man bliver lærer, fordi man gerne vil undervise. Jeg tror, at rigtig mange forlader faget, fordi de ikke får lov til at undervise. Hvis man skaber bedre arbejdsvilkår, så skaber man også et langt bedre undervisningsmiljø,” siger hun.
Lærer: Der bliver krævet for meget
Længere ned ad bordet sidder Anne Lünell fra Hillerød. Hun har arbejdet i folkeskolen i 26 år og har lige valgt at sige op som lærer. Og hun agter ikke at finde et nyt lærerjob.
“Siden 2013 har vi fået frataget vores autoritet som lærere. Vi har fået væsentlig mere undervisningstid, men af en eller anden grund har vi ikke rigtig fået lov at være lærere, fordi vores tid går med andre ting,” siger Anne Lünell.
Ligesom Mia Lodberg oplever hun, at hun skal løse mange opgaver, som ikke relaterer sig direkte til undervisningen.
“Jeg er ikke uddannet til at være psykolog, socialrådgiver eller autismeekspert, men det er det, der bliver krævet af mig i dag, og jeg synes ikke, det er mit job. Mit job er at undervise i mine fag,” siger hun.
Anne Lünell oplever, at der er et individuelt fokus på de enkelte elevers behov og særaftaler, der gør, at hun ikke kan nå rundt til dem alle.
“Jeg føler mig utilstrækkelig. Så jeg må koncentrere mig om dem, der vil blive siddende og følge undervisningen, og det er ikke godt nok,” siger hun.
Marts er den sidste måned, Anne Lünell underviser i folkeskolen. Det vil kræve meget, hvis hun skal vælge at vende tilbage til folkeskolen igen, fortæller hun til Tesfaye.
“Der skal tales med os og ikke om os. På en eller anden måde skal vi have reetableret en lærerautoritet, som folk har respekt for. Vi skal have lærernes arbejdstid til at spille bedre, og så skal vi kigge på, hvordan vi hjælper eleverne, så det ikke kommer til at handle om det individuelle barn,” siger hun.
Bedre indkøring til nye lærere
Et af de andre emner, som fylder meget på mødet, er fastholdelse af nyuddannede. Cecilie Guldbrandsen var lærer i fire og et halvt år, før hun valgte at stoppe i folkeskolen, fordi det var for hårdt.
“Der mangler en national samtale om, hvor hårdt det er at starte som lærer. Det er først nu, jeg begynder at se, at det ikke var et nederlag, og at jeg ikke var en dårlig lærer eller ikke var robust nok,” siger Cecilie Guldbrandsen.
Hun understreger, at hun og andre nyuddannede lærere, der har valgt at forlade skolen igen, ville sætte pris på at blive anerkendt af politikerne på Christiansborg.
For at fastholde flere nyuddannede lærere skal der være en længere og grundigere indkøring til nyuddannede, og de skal ikke have de sværeste klasser fra starten, fortæller hun.
“Hvis jeg kan være med til at ændre, at nye lærere ikke skal sidde og græde i kopirummet et halvt år efter de blev ansat, som jeg selv gjorde, så vil det være en kæmpe gave for mig. Der er få andre job, hvor nyuddannede starter med at få de allersværeste opgaver,” siger hun.
“Der er brug for en bedre modtagelse af nyuddannede”
Mattias Tesfaye synes, det var et spændende møde.
"Der en masse lærere, der brænder for folkeskolen og brænder for undervisningen. Det synes jeg er det vigtigste,” siger han og fortsætter:
“Jeg var glad for, at vi kan være enige om, at det her ikke handler om at finde på alle mulige nye projekter og tiltag, men det handler om at investere i folkeskolens 'ryg', som er undervisning i skolens fag og den almindelige dagligdag. Det er det, jeg er interesseret i her,” siger han.
Hvordan vil du så bruge den her viden fra mødet i dag til den videre politik?
“I dag er vi i valgkamp. Vi går jo til valg på 5 milliarder kroner mere til folkeskolen, og vi håber, at det kan realiseres. Hvis det kan lade sig gøre at danne en regering, og Mette bliver statsministeren, så er noget af det, jeg vil tage med, at der er brug for en bedre modtagelse af nyuddannede og investering i skolens rygrad. Det vil sige fagene, lærerne, klasserne og ikke i alle mulige nye projekter,” siger Mattias Tesfaye.
Lærere mødte Tesfaye: Nye lærere skal ikke sidde og græde i kopirummet, som jeg gjorde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.